Den færøske linebåd Morgunroðin, TN 919. Foto: Triton.
23-09-2010 - kl. 17:55
Kilde: Inspektionsskibet Triton.
Triton konstaterede i forbindelse med gennemførelsen af en rutinemæssig fiskerikontrol om bord i en færøsk linefisker, at fiskefartøjet ikke havde nogen fartstilladelse (siglingarloyvi).
Mandag morgen den 20. september foretog inspektionsskibet Triton rutinemæssig fiskerikontrol om bord i den færøske linebåd Morgunroðin, TN 919, der fiskede ca. 15 sømil vest af Mykines.
Ved gennemgang af skibspapirerne blev det konstateret, at Morgunroðin ikke havde nogen fiskeritilladelse (siglingarloyvi). Færøernes Kommando kontaktede herefter det færøske skibstilsyn om forholdet, og det blev afgjort, at skibet skulle beordres i havn.
Kontrolholdet fra Triton foreholdt skipperen om skibstilsynets afgørelse, og Morgunroðin indvilligede i at sejle til Toftir.
Morgunroðin ankom til Toftir mandag aften, hvor skibet blev overdraget til de færøske myndigheder, der straks meddelte skibet officielt sejladsforbud.