GUTE MÄNNER MUSS MAN HABEN
Skrevet af SSG Carsten Worm

Jorden luget og revet.
Nyt læhegn ved terrassen, klar til sommerhygge.
Weber-grillen rengjort efter vinteren.
Hækken klippet, sådan næsten.
Børnenes nye træhus i birken færdig. Ikke særligt pænt, men til gengæld skævt.
Haven komma komplet; smuk og dejlig.

Nye FIIN- og SAP-konti bestilt.
Bookinglister fremsendt til 1. Eskadre.
Lukafplanlægning uden Kongedeling. Lukafplanlægning med Kongedeling, vagtlister klargjort, maj måneds timesedler flyttet fra ind- til udbakken.
Lønnen tastet.

Klar til afrejse og overlevering – og det meget imødesete gensyn med 1. Besætning.

Men nej
Cirka to uger før oprejse ramte en sejlads med Folketingets Oplysningsudvalg det ellers så fredelige HVIDBJØRNEN.
Ny lukafplan.

Oprejse-fly omdirigeret fra afgang Aalborg og København til kun København.
Hyttetur med den ældste søn.
Mailkorrespondance og telefonsamtaler med samtlige besætningsmedlemmer, der skulle have rejst fra Aalborg.
Sygemelding fra Mikkel, der lå i Egypten med brækket arm efter en motorcykelulykke (god bedring, Mikkel – du er savnet:-).

Kufferten pakket.
Rørsprængning i forældrenes lejlighed – eller rettere overboens...
Vandskaden fra helvede; 24 års træning i SHK lækskrog helt utilstrækkelig.

Tekniske kadetter fra uge 27.
Ny lukafplan – godt nok en lille tilrettelse af slagsen, men alligevel…

Ingen Folketingssejlads. Ommer.
Ingen Kongedeling og så alligevel Kongedeling. Det var en ommer gange 2.
Journalister til underbringelse.

Hvorfor holder planlægningen aldrig, og hvorfor når man det altid alligevel?

Karina tog det sidste af hækken.
Formentlig kom Weberen også i brug.

Heroisk indsats fra 1. Eskadre og i særdeleshed Brian Thuesen.
3. Besætning klar til overlevering – og hjemrejse – mere eller mindre allerede ved ankomst Reykjavik.
1. Besætning klar som altid til at tage det sidste – og det hele med godt humør.

Masser af planlægning iblandet fleksibilitet – og masser af GUTE MÄNNER:-)

Det norske kystvagtskib SORTLAND

Northern Viking 2011
Skrevet af VBO, PL Thomas Holm Norup

Inspektionsskibet HVIDBJØRNEN har netop afsluttet øvelse NORTHERN VIKING 2011, som løb af stablen i farvandene omkring Island.

HVIDBJØRNEN havde nogle gode, men lange dage med øvelsen. Besætningen var mønstret om bord kun fire dage før øvelsesstart, hvorfor sejlende forskoleprogram knapt var bragt til ende, før øvelsen tog sin begyndelse.


Besætningen med nytiltrådte KK Henrik Petræus som CH løftede opgaven fra start til slut og gjorde sig nogle gode erfaringer.

SMI-holdet på arbejde

NORTHERN VIKING har eksisteret gennem en årrække og opstod i kølvandet på amerikanernes trinvise tilbagetrækning fra Keflavikbasen.

Øvelsen samler kompetencepersoner fra en række lande og med tyngden lagt på Anti Air Warfare.
 
450 personer, civile som militære, samt en lang række fly og helikoptere har dannet rammen for øvelsen i land.

På søsiden deltog det norske kystvagtskib SORTLAND, som sammen med HVIDBJØRNENs 1BSN blev testet inden for en bred vifte af øvelser og opgaver, men i særlig grad inden for kategorien kystvagtrelaterede opgaver; søredning, assistance til skib i nød samt boardinger og perimetersikring af havneområder.

Under perimetersikringen arbejde SMI-holdet sammen med det islandske antiterrorkorps ”VIKINGERNE”, som side om side med SMI-holdet dannede et professionelt marinekorps.
 
Også VIKINGERNE nød godt af øvelsen og samarbejdet med de sydeuropæiske kollegaer.

Boardinger og nærforsvar er et område, hvor inspektionsskibene ikke har megen ekspertise (læs: ingen!), hvorfor HVIDBJØRNEN var blevet normeret med et italiensk boardinghold (SMI-hold).
 
Med HVIDBJØRNENs Lynx-helikopter og skibets gummibåde som platform udførte de italienske marineinfanterister boardingoperationer på andre skibe samt sikring af havneområder for etablering af perimetersikring.

HVIDBJØRNEN har netop gennemgået en større renovering af skibets kommando bro. Blandt nyerhvervelserne er en topmoderne FLIR (Forward Looking InfraRed), som er et avanceret, gyrostabiliseret kamera, som viste sig yderst anvendeligt under disse operationer.

Det satte HVIDBJØRNEN i stand til på bekvemmelig afstande at overvåge og optage operationer udført af SMI-holdet. FLIR’en kan ligeledes bruges om natten til lokalisering af skibe samt til redningsoperationer.

Efter endt øvelse gav marineinfanteristerne en demonstration af deres færdigheder. HVIDBJØRNEN havde til formålet gennemgået en forandring fra inspektionsskib til våbensmugler.

Boarding og fastroping fra HELO

SMI-holdet skulle forestille at fastrope fra en helikopter og indtage broen og dermed overtage kommandoen med skibet.

Med en massiv oppakning af våben og grej bevægede italienerne sig hastigt og smidigt op langs skibets styrbords side, hvor broen blev indtaget. ”Fjenden” var dele af besætningen klædt i gule t-shirts, som SMI-holdet skulle pacificere.
 
Efter broen var sikret og italienerne havde overtaget kommandoen, så blev skibet gennemsøgt for kontrabande og yderligere ”fjender”. Det var en spændende fremvisning i en tjenestegren, som er forholdsvis ukendt i Nordatlanten.

Italienerne selv udtrykte ligeledes stor tilfredshed med øvelsen, som de sagde havde givet dem spændende udfordringer og udvidet deres netværk og samarbejde med andre NATO-lande.

HVIDBJØRNEN er nu tilbage i vante farvande omkring Grønland og Færøerne, hvor suverænitet, søredning og fiskeriinspektion igen præger hverdagen.

Endnu en tur med 1. Besætning
Skrevet af tidligere chef KK Poul Erik Larsen

Det var en dejlig opgave, jeg fik givet til mig selv. Hen mod slutningen af min tid som stabschef i 1. ESK, kunne vi se, at vi fik et ”hul” mellem to chefer, idet den ene afgik en måned før den næste kunne træde til.

Heldigvis kunne FPT og Henrik Petræus overtales til at starte en måned tidligere, men på betingelse af, at han kunne fastholde sin planlagte frihed de sidste to uge af juni.

Så inden jeg afgik fra 1. ESK, skrev jeg en mail til CH SOS.  Det er i øvrigt KD Christian Nørgård, som bliver ny CH 1. ESK fra 1. AUG. Jeg spurgte om, 1. ESK kunne udlåne SOS STCH (jeg vidste jo, at det ville blive mig til den tid), for at afløse som CH HVBJ, mens Henrik Petræus skulle hjem til Danmark.

Han sagde heldigvis ja, idet jeg dog skulle passe mit arbejde i arbejdsgruppen vedr. en mulig sammenlægning af officersskolerne. Et møde her kom på tværs, og derfor deler Peters Stamp og jeg afløserperioden.

Men som I nu ved lykkedes det for mig at få en uge tilbage på ”mit” gamle skib HVBJ, med ”min” gamle besætning. Det er naturligvis rigtigt dejligt, og det har været en dejlig oplevelse at sejle med alle Jer, som også var der dengang for 5 – 2 år siden.

Jeg synes meget hurtigt, jeg falder tilbage i de gamle rutiner og de gamle vaner, og det hjælper selvfølgelig også, at jeg hele tiden ser kendte ansigter omkring mig. (Ja Karl, havde jeg jo lidt svært ved at genkende. Jeg ved ikke rigtig, hvad det skyldes, men jeg synes, der er et eller andet forandret ved ham :- ) 

Karl før - og nu

Tilbage og om bord igen, begyndte jeg også hurtigt at huske mange af de spændende oplevelser, jeg havde her på skibet, og som mange af Jer jo sikkert også kan genkalde Jer.

Jannik havde hængt en ”happy ship” plakat op til mig, og det fik mig jo til at tænke på to ting. Dels, at en af de ting, vi ikke havde skrevet med på listen over de ting der kendetegner et ”happy ship” er, at folk vender tilbage til et happy ship, selv om de er afmønstrede og har fundet nye job.

Også på dette punkt kan jeg nævne Karl. Men også Benedikte, Ditte, Hans Martin og flere andre, som alle har været andre steder henne, men nu er vendt tilbage. Og det er jeg jo så også – om end kun for en kort bemærkning.

Den anden ting, jeg tænkte på i den forbindelse er, hvor mange der spørger til det billede, jeg har stående på mit kontor på SOS, hvor samtlige befalingsmænd er opstillet på helodækket. Mange har et ark med hver sit bogstav, som tilsammen bliver til ”Happy ship”.

Skulle rygtet ikke være nået helt rundt endnu, så kan jeg oplyse, at det heldigvis ser ud til at lykkes for daværende NK, Uno, at blive udpeget til udnævnelse til KK og til et job, som CH for THET-kl. besætning.

Til lykke til ham, det har han fortjent. Jeg er sikker på, at I som kendte ham som NK, er enige med mig på det punkt.

Og så var der de mange spændende oplevelser vi havde sammen. Lad mig nævne et par stykker. BRUIX-sagen, hvor det meste af besætningen stod og trippede for at få lov til at skyde varselskydning, så snart jeg havde oplyst FRK om, at det var den eneste anvendelige mulighed jeg så, for yderligere at presse den baskiske bandit til at følge med til Thorshavn. Nå, men heldigvis blev det vist en meget dyr omgang for ham.

Og så var der en masse redningsaktioner. Den lille jolle Peter, der var drevet ud i storisen syd for Ammassalik. Den eneste positionsangivelse han kunne oplyse var, at bjergene inde på land, han kunne se ind imellem, var lige så høje som en tændstik, når han holdt den ud i strakt arm! 

Og det franske par, som forsøgte at flyve over indlandsisen i en ultralight, der frøs fast i kulden over indlandsisen. Det blevet til noget af en heroisk indsats for vore helikoptergruppe. Vores evakuering af Sirius fupperen, der var kørt ud over en skrænt oppe i Nordøstgrønland osv. osv.

Vi havde jo også en spændende periode, hvor vi lå i Ammassalik-området med Arctic Challenge arrangementet, med ekstrem kanoroning, bjergklatringsløb, mountainbiking osv. Og da vi genoptog polardåben, med fest bagefter i Reykjavik.

Juleaften i den meget øde Fuglefjord. Jeg var ved at blive bange for, at vi kom til at ligge for anker, da vi ikke kunne finde en havn. Så på den måde blev Fuglefjord alligevel et attraktivt alternativ – på trods af fiskelugten. Eller den store nytårsfest I Leith/Edinburgh, vore ture til Shetlandsøerne, Trondheim osv.

Ja, der var rigtig mange spændende oplevelser fra de små tre år, jeg var chef her om bord. Og jeg mindes selvfølgelig de fleste meget mere tydeligt, når nu jeg er sammen med Jer på HVBJ igen.

Så efter et kort men dejligt gensyn, vil jeg gerne sige tak til Jer alle for en god modtagelse og en dejlig uge sammen med Jer, selv om den måske blev lidt mere daglig nordatlant-rutine denne gang..

Tak for turen. Jeg håber vi ses en anden gang. Kig indenfor, hvis Jeres vej skulle falde forbi Nyholm. Jeg skal nok byde på en kop kaffe af forsvarets bedste slags.

”Fair winds and following seas”.
Skrevet af tidligere chef KK Peter Stramp

Forventningens glæde er altid stor og den bliver ikke mindre når det drejer sig om et gensyn med min gamle besætning, som jeg skulle være afløser chef for i én uge..

Den 26. juni fløj jeg til Island sammen med 2 medarbejdere fra Søværnets Officersskole der ligeledes var blevet inviteret med til at sejle på HVBJ i en uge. Forventningen glæde blev endnu mere udtalt da jeg så helikopter S-246 på Keflavik, som skulle flyve os ud til HVBJ der befandt sig ca. 50. sømil fra kysten og da jeg så HVBJ i horisonten der gik stødt op i en jævn sø må jeg indrømme, at det var lidt som at komme hjem igen.

Da piloten OBE med stor sikkerhed havde sat S-246 på dækket blev forventningerne til turen allerede indfriet med den oprigtige varme jeg blev modtaget – Jo, det var virkelig som at vende hjem og jeg kan så i mit stille sind så blot beklage, at det kun bliver for en kort stund at jeg atter skal være sammen med denne pragtfulde besætning, som gav mig så meget i de knap 2 år jeg var chef for dem..

Så snart vi var kommet ombord blev kursen sat mod Grønnedal og heldigvis velsignet af dejligt vejr og efter et par døgns sejlads rundende vi Kap Farvel og vi blev budt velkommen af storisen som i disse måneder ligger i et tykt bælte langs østkysten og op til Frederikshåb på vestkysten..

For mange var det første møde med storisen og selv om at jeg efterhånden har sejlet en del i is er det første møde altid et imponerende syn og det er altid med stor respekt og en vis portion ydmyghed når isen skal forceres – en forkert manøvre kan få fatale konsekvenser.   

I morgen vil jeg overdrage kommandoen til skibets faste chef  KK Henrik Petræus og vende tilbage til Danmark og mit nye job som stabschef for 1. eskadre og jeg kan se tilbage på en uge fuld af gode oplevelser sammen med 1. besætning .

Hvis der atter bliver brug for en afløser chef skal I endelig sige til – Jeg er klar og det er nu også ganske sundt at vi ”stabsdyr” en gang imellem lige kommer ud til ”kunderne” og får en forståelse for de vilkår de arbejder under..
 
Jeg ønsker jer fortsat ”fair winds and following seas”.

- En ny sjæl ombord på HVIDBJØRNEN
Skrevet af DKB-A Martin Papp

Som ny ombord på HVIDBJØRNEN, og en del af sergentgruppen, kunne jeg se frem til nye opgaver, udfordringer og ikke mindst en ny besætning.

Efter besætningen og jeg mødte ombord på HVIDBJØRNEN på Island (Reykjavik) var der en kort overlevering af skibet, og efter et par dage steamede vi ud for straks at starte forskole og deltage i Northen Viking.

Da denne øvelse primært var en luftøvelse, var de sejlende enheder HVIDBJØRNEN og SORTLAND (Norsk kystvagt) med som SAR beredskab til hvis disse fly skulle komme i nød.

Denne øvelse gjorde hurtigt at jeg kom i gang med nogle af mine nye opgaver såsom at sætte og bjærge skibes 2 gummibåde, og ikke mindst lærer at vinke helikopteren til og fra dæk. Så med god støtte og hjælp fra DKB Lars og piloten blev jeg udtjekket til FDD.

Efter endt øvelse Northen Viking skulle besætningen og skibet have færdiggjort forskolen og dette indebar også test af våben systemer, og om skibets nyeste mand og eneste batterileder stod jeg sammen med pjece-holdet for at teste 76mm M/85 kanonen.

Dette gik godt og kanonen skød alle planlagte 14 skud og batterilederen var godt tilfreds, men dog stadig med plads til forbedringer.

Forskolen afsluttet, så togtet og hverdagen kunne bare komme an, og jeg som ny DKB-A har fået et billede af hvordan besætning og skibet arbejder, og er helt sikker på at besætningen til enhver tid kan løfte de opgave der nu må tilgå skibet.

Jeg ser frem til Grønland og resten af togtet med 1. besætning på HVIDBJØRNEN.

En Dag i Maskinen
Skrevet af MOKS Martin ”Tavse” Christensen

Kl. er ved at være 07.55. Vi står i kontrolrummet, om bord på HDMS HVIDBJØRNEN, og snakker lidt frem og tilbage, om lidt gak og gøjl, inden dagens arbejde går i gang. Vi sidder nu og venter på de sidste par stykker dukker op og kl. bliver 0800 så vores MSB (Maskinbefalingsmand) kan tage dagens arbejdsliste frem, og dele opgaverne ud blandt de menige.

Inden jeg rigtig kan fortælle hvad vi laver, vil jeg gerne forklare hvordan T-Div/maskinen fungerer. T-Div er betegnelsen for teknisk division ombord på skibet. Den består af 3 hoveddele, maskinafdelingen, teleafdelingen og hospitalet.

Maskinen består af 3 officerer 2 sergenter 9 menige:

• TKO, som står for teknisk officer, som har det overordnet ansvar for maskinen og teleafdelingen, altså en 1.mester.
• VLO, som står for vedligeholds officer, og har ansvaret for alt vedligehold og udtjekning i maskinen, altså en 2. mester
• DRO, som står for drift officer, og har ansvaret for den daglige drift i maskinen.
• MSB, som står for maskinbefalingsmand. Han er daglig leder i maskinen og hjælper DRO med den daglige drift.
• FSB, som står for forsynings befalingsmand. Han bestiller reservedele, værktøj og andet grej hjem til skibet.

De 9 menige i maskinen er delt op således. 6 maskinfolk, såkaldt bødere. De kan have 4 forskellige uddannelser, enten mekaniker, smed, maskinarbejder eller vvs arbejder.

Så er 3 el folk, som enten er elektriker eller automatik mekaniker.

Teleafdelingen består af følgende:

• ENB, som står for elektronik befalings mand. Han er daglig leder i teleafdelingen, og har ansvaret for alt tele og kommunikations udstyr + alt elektronisk udstyr virker.
• De 2 menige i teleafdelingen er uddannet elektronik fagtekniker.

Til sidst har vi hospitalet og der har vi følgende:

• Lægen om bord, som er den sidste officer i T-Div. Lægen har ansvaret for hospitalet, alt medicin og undervisning af førstehjælp om bord.
• Og sidst men ikke ”mindst” vores sanit, som har en sanitær uddannelse i forsvaret.

I maskinen har vi altid et fast vagthold, bestående af 2 bødere og en elektriker, så længe der er en hovedmotor koblet ind. Det vil sige så snart vi er på ”suppen” sidder der fast en mand i kontrolrummet hvis noget skulle gå galt.

De 3 menige går en 3 tørn, forstået på den måde at der er en der går 8-12 om formiddagen og igen 20-24 om aftenen. En der går 24-04 nat og igen 12-16. Og en der går 04-08 og igen 16-20. Det vil sige i dagligdagen om bord i maskinen er der kun 6 maskinfolk til at lave det daglige arbejde.

Der er også 3 ting der SKAL laves hver dag, og det er den daglige maskin, daglig gummibåd, og daglig helo. Så er der også nogen ting der skal laves en gang om ugen, og det er ugentlig maskin, ugentlig gummibåd, ugentlig helo og ugentlig EL.

Kl. er nu 0800 og der skal deles opgaver ud. Jeg får daglig maskin, og når jeg er færdig med den opgave, skal jeg lave noget rustfrit grej til kabyssen.

Fødselsdage ombord på HVIDBJØRNEN:

10/06 FBM-A Hans Martin (EMME) 30 år
15/06 FBM Thomas Kildetoft 32 år
15/06 377 Jon (Burmanden) 50 år (se billede)
20/06 198 Michael Skriver 30 år
26/06 265 Jesper Engbjerg 26 år
29/06 397 Henrik Bager 39 år

Et stort tillykke igen :-)