Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
22. maj 2012

Indholdsområde

 
Nr. 1-2011 - Hold I på SVANEN og THYRA 
Udsejlingen fra Hvide Sande med højt humør
Udsejlingen fra Hvide Sande med højt humør
Glade og forventningsfulde mødte vi ved skibsværftet i Hvide Sande, mandag d. 23. maj. Det var ren idyl, og SVANEN og THYRA fremstod flottere, end vi havde kunnet forstille os i det dejlige solskinsvejr.
28-06-2011 - kl. 08:13
Tekst og foto: SVANEN Hold I, 2011
Vi glædede os alle til at komme ud at sejle og nu endelig få afprøvet vores navigationsfærdigheder i praksis. 

Det blev tirsdag, og det var blæst op. Havde vi bare vidst, hvad der ventede os uden for Hvide Sandes beskyttende moler, ville vi nok, på det tidspunkt, have opfattet det lidt mindre idyllisk.

Det blev vores ilddåb i 6 meter høje bølger og stærk vestenvind, og de færreste var i stand til at få afprøvet navigationsfærdigheder, grundet søsyge.

Klik for at se billedet i stor udgave
Næste sejlads planlægges
Træning i Limfjorden
Da vi sejlede ind i Limfjorden, blev det atter roligt, og vi var alle sammen lige pludselig utroligt søstærke  og havde igen masser af overskud. Nu kunne vi for alvor træne sejl, navigation, kommandoer osv., i stedet for holde fast i søgelænderet.

Der er en masse nye ting, man skal lære, og det går op for en, at skibet rent faktisk bevæger sig, mens man står og skriver i søkortet (i modsætning til ”skibet” i søkortene i navigationslektionerne), samt hvad strøm og afdrift har af effekt på den planlagte kurs.

For de fleste er det også en stor udfordring at lære og forstå, hvordan sejlene skal stå i forhold til vinden.


Klik for at se billedet i stor udgave
Rekorden for pudsning af spil var 5 min.
Messingpuds og kageskafning
Det daglige program stod på sejltilrigning, rengøring og messingpuds, så her kommer ens Georg Stage-færdigheder virkelig i brug – især ved messingpuds.

Man kunne også fristes til at tro, at ”kageskafning” var en fast del af det daglige program ombord på SVANEN og THYRA.

Men det viste sig dog, at det kun var i forbindelse med THYRAS 50 års fødselsdag, onsdag d. 35. maj, hvor ALLE besøgende gerne ville donere en kage til THYRA, som glædeligt delte med SVANEN.
 
Der har dog vist sig nogle flere anledninger (eller dårlige undskyldninger), som har givet anledning til kage, is eller andre søde sager. Fx betyder ”fang an” ikke vær så god, og gentagne solobank til messemiddag ombord kan også sagtens finansiere en is til alle.

Klik for at se billedet i stor udgave
Is på Læsø
Rundt i Danmark
De kommende uger bød på en masse havnebesøg forskellige steder i Danmark, og det er en god måde at besøge byerne på, da man får set dem fra en helt anden vinkel.

Havnene byder på en masse spændende ting, alt fra havnefester til besøg i marineforeninger, hvor de unge kadetter kan få fortalt historier om, hvad den store verden har at byde på.

Folk viser altid megen interesse og vil meget gerne snakke, hvilket gør vagttørnen noget mere spændende. Mange kender SVANEN og THYRA i forvejen og kan berette om ting fra SVANEN og THYRAS unge dage, som de fleste i søværnet slet ikke kender til.
 

Klik for at se billedet i stor udgave
Kielerwoche; tæt køb mellem
SVANEN og THYRA
Kielerwoche
Til Kielerwoche, rendezvous der klassiker, fik vi for alvor lov til at prøve vore sejlfærdigheder af.

Det var nu ikke længere for sjov, men det rene alvor! –Det gjaldt om at vinde og vigtigst af alt; at vinde den interne kapsejlads, SVANEN og THYRA imellem.

Det blev til en flot sejr til THYRA over SVANEN, som blev fejret i Kiels natteliv med wienersnitzel mit gemüse til rytmerne af ”99 luftballons”.

Fra Kiel til Helgoland og videre nordpå langs Jyllands vestkyst var vi nu tilbage inde bag Hvide Sandes beskyttende moler.

Vi var nu blevet skarpe i sejlføring, navigation, kommandoer, bådsmandsbibe og mange, mange andre ting. Vi havde lært hinanden bedre at kende, og vi havde fået et masse gode oplevelser i bagagen.

Og med den bagage sætter vi, bedre rustede, kursen mod officersskolen, ønsker SVANEN og THYRA god vind fremover og siger tak for turen!

Klik på billedet for at se stor udgave
SVANEN hold 1, 2011