Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
22. maj 2012

Indholdsområde

 
Pyotr Velikiy "PETER DEN STORE" 
Onsdag den 8. september 2010 passerede et af verdens største krigsskibe, den russiske missilkrydser Pyotr Velikiy, igennem den sydøstlige del af den færøske fiskerizone på vej nordøst over.
09-09-2010 - kl. 15:16
Kilde: Inspektionsskibet Triton

Onsdag den 8. september 2010 passerede et af verdens største krigsskibe, når der ses bort fra hangarskibe, nemlig den russiske missilkrydser Pyotr Velikiy med skrognummer 099, igennem den sydøstlige del af den færøske fiskerizone på vej nordøst over.

Pyotr Velikiy er 250 meter lang, har et deplacement på ca. 26.000 tons, og det store skib var i færøsk farvand i tidsrummet fra onsdag eftermiddag til sent onsdag aften. Missilkrydseren har en besætning på ikke mindre end 655 mand, og det er hjemmehørende ved den russiske Nordflåde. Det er derfor sandsynligt, at Pyotr Velikiy var under forlægning mod sin basehavn i Murmansk.

Den russiske missilkrydser Pyotr Velikiy.
Den russiske missilkrydser Pyotr Velikiy.

Færøernes Kommando havde rutinemæssigt et af Flyvevåbenets Challenger CL-604 inspektionsfly i luften, som observerede missilkrydseren og videresendte position, kurs og fart til inspektionsskibet Triton, som herefter blev beordret til at sejle Pyotr Velikiy i møde, for at observere missilkrydserens passage af farvandet omkring Færøerne.

Missilkrydseren er atomdrevet og gik med en fart på mere end 20 knob, selvom vinden var hård og søen svær. Efter at have fulgt Pyotr Velikiy i et par timer vinkede Triton farvel, og returnerede mod Færøerne.