Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
22. maj 2012

Indholdsområde

 
Royalt besøg på EJNAR MIKKELSEN 
De royale gæster og besætningen
Tronfølgerne og beæstningen på Ejnar Mikkelsen
EJNAR MIKKELSEN havde i dagene 27-30 maj royalt besøg
12-06-2009 - kl. 12:50

Af Troels K. B. Sundwall, Chef Ejnar Mikkelsen

EJNAR MIKKELSEN fik i dagene 27-30. maj royalt besøg, idet HKH Kronprins Frederik, HKH Kronprinsesse Victoria af Sverige og HKH Kronprins Haakon af Norge var på tur til Grønland. Sammen med de tre tronfølgere fulgte en række klima- og polarforskere fra Danmark, Sverige, Norge, Canada og USA.

Det overordnede formål med turen var at skabe opmærksomhed omkring evt. klimaforandringer i arktisk i forbindelse med at den forstående klimakonference i København til december, samt at kigge på muligheder for at reducere CO2 udledningen. Såfremt temperaturen fortsat stiger, tyder det på, at permafrosten i arktisk vil tø dybere end normalt i sommerperioderne. Derved udledes der endnu mere CO2, metan og lattergas, der kan få temperaturstigningen til at accelerere.

Det kan få betydning for såvel dyr som mennesker i arktisk, men også i Syddanmark.

Indefrosset ferskvand
Indlandsisen har dækket store dele af Grønland de sidste 2-3 millioner år, men aktive gletsjere og konstant afsmeltning har sørget for at udskifte isen mange gange. Den aldrende iskappe måler fra få meter ved iskanten til over 3.200 meter på det højeste sted. Isen gemmer på 10 procent af verdens ferskvandsreserver og på atmosfæriske partikler, som videnskabsfolk kan bruge til at få indsigt i Grønlands og Jordens klima hele 250.000 år tilbage.

Den smeltende indlandsis
Grønlands indlandsis smelter i dag langt hurtigere end ved årtusindeskiftet. Mange forskere mener, at isen årligt mister mere is end der dannes på ny. Hvis al indlandsisen smeltede, ville verdenshavene stige med ca. 6-7 meter. Det sker heldigvis ikke fra den ene dag til den anden.

Kilde: http://www.visitgreenland.dk/content/dansk/turist/natur_klima/indlandsisen

Tronfølgerne får altid megen opmærksomhed, når de bevæger sig rundt i verden, og ved at samle forskerne omkring dem, er muligheden for at skabe større opmærksomhed om de mulige udfordringer bedret. Ved at sejle rundt i Grønland og se følgerne med egne øjne, kan det lette forståelsen for ikke alene tronfølgerne, men også for dem der ikke oplever arktisk på egen hånd. Sammen med tronfølgerne fulgte nemlig et kamera hold der laver en dokumentar udsendelse til TV2. Udsendelsen bliver sendt til december.

Besætningen på EJNAR MIKKELSEN nød i 3 dage at være kommet ekstra meget i både pressens og lokalbefolkningens bevidsthed. Selvom det mest var tronfølgerne der rendt med opmærksomheden, så var EJNAR MIKKELSEN ikke sådan at overse i bybilledet.

EJNAR MIKKELSEN besøgte under turen Sisimiut, Safanguit, Qeqertassuaq, Equip Sermia gletsjeren og Ilulissat. Alle steder blev skib og ikke mindst tronfølgerne varmt modtaget af byens borgere.