Spring til indholdSpring til søgning på Forsvaret.dkSpring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
20. marts 2010

Indholdsområde

 
Samarbejdsøvelse mellem EJNAR MIKKELSEN og HVIDBJØRNEN 
HVIDBJØRNENS helikopter
Helikopter bragte et indsatshold og udstyr over på M/S Ratata
EJNAR MIKKELSEN var for nogle timer omdannet til et indisk hvalfangerskib, M/S Ratata, hvor en mindre brand i maskinrummet over tid spredte panik i styrehuset.
01-02-2010 kl. 09:06
Fredag d.22 januar skinnede solen fra en næsten skyfri himmel over Julianehåbsbugten og vejret var perfekt til en dag med øvelser. Dagens lyse timer skulle udnyttes bedst muligt, så klokken 0800 udsendte EJNAR MIKKELSEN , for øvelse, et nødopkald til HVIDBJØRNEN. En af EJNAR MIKKELSENs kadetter spillede rollen som en indisk skipper på afveje.

Inspektionsfartøjet var for nogle timer omdannet til et indisk hvalfangerskib, M/S Ratata, hvor en mindre brand i maskinrummet over tid spredte panik i styrehuset.

Det indledende opkald satte dog alligevel adskillige procedurer i gang på HVIDBJØRNEN.  Der blev over højtaleranlægget prajet ”havarirulle – assistance andet skib” og HVIDBJØRNENs besætning begyndte at gøre klar til at yde den nødvendige assistance.

I begyndelsen var situationen under kontrol hos M/S Ratata, men branden udviklede sig, og ydermere manglede skibets pludselig sin maskinchef. Skibets eget røgdykkerhold gjorde et forsøg på brandbekæmpelse, men mistede vandtrykket samtidig med orienteringen nede i maskinrummet.

HVIDBJØRNEN bragte et indsatshold og udstyr over på M/S Ratata med helikopter, som alt sammen blev sænket ned på dækket af det brændende hvalfangerskib. Efterfølgende sendte HVIDBJØRNEN en
 Hvidbjørnens gummibåd med lægehold 
HVIDBJØRNENS gummibåd
Se billedet i stor størrelse her
gummibåd med lægehold til eventuelle sårede og skadede.  Ligesom HVIDBJØRNENs gummibåd var returneret til eget skib, sprang en panisk mand overbord fra M/S Ratata, hvorpå gummibåden blev dirigeret retur til undsætning.

Den samlede indsats skulle vise sig at være tiltrængt, eftersom maskinmesteren blev fundet i maskinrummet med brandsår og vejrtrækningsproblemer. Heldigvis blev rollen spillet af en dukke, der hurtigt blev bragt op på dæk og behandlet af lægen fra HVIDBJØRNEN.  De desorienterede røgdykkere blev bragt op i den friske luft og personen der var reddet op af vandet, fik lagt drop.

Da indsatsen var overstået blev øvelsen af ”assistance andet skib” afblæst og det var tid til at træne samarbejde med HVIDBJØRNENs helikopter. Adskillige procedurer blev kørt igennem og mange af HVIDBJØRNENs værnepligtige fik sig en oplevelse, da de blev løftet ud af vandet af helikopteren.

Øvelsesdagen i Julianehåbsbugten blev afsluttet med slæbeøvelser for begge skibe. EJNAR
HVIDBJØRNEN
Se billedet i stor størrelse her
 Inspektionsskibet HVIDBJØRNEN 
MIKKELSEN startede og fik øvet en procedure som bruges ved slæbning i dårligt vejr. Her udlægges slæbetrossen på helikopterdækket, hvorefter den skydes over på Hvidbjørnes fordæk og fastgøres. Samme procedure blev udført da Hvidbjørnen skulle slæbe Ejnar Mikkelsen. En øvelse der kræver tålmodighed, præcision og en masse godt sømandskab. 

Efter en god dags samarbejde og lærerige øvelser kunne de to skibe ønske hinanden fortsat god vind og fortsætte deres sejladsaktivitet på grønlands vestkyst.