Spring til indholdSpring til søgning på Forsvaret.dkSpring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
19. marts 2010

Indholdsområde

 
Samarbejdsøvelse mellem HVIDBJØRNEN og KNUD RASMUSSEN 
Tilskadekommet personel
Assistance i forbindelse med havari og tilskadekommet personel
Arsuk-fjorden dannede ramme for samarbejdsøvelsen
10-12-2009 kl. 12:40
 

Højt solskin og helt fladt vand i Arsuk-fjorden dannede 1. december de idylliske rammer for samarbejdsøvelse mellem HVIDBJØRNEN (HVBJ) og KNUD RASMUSSEN (KNUD).

 

Dagens øvelse skulle træne HVBJ’s besætning i at udøve assistance til andet skib i forbindelse med havari og tilskadekommet personel. For at kunne give en god tilbagemelding til indsatsen var den del af KNUD’s besætning, som ikke deltog i øvelsen, iklædt uniform og bar armbind. Disse tog notater og skulle betragtes som usynlige.

Rammerne for øvelsen var som følger:

KNUD simulerede ”Trawleren KNUD”, som var gået på grund, men gledet af grunden igen.

Umiddelbart efter grundstødningen detekteredes en brand i workshoppen, som befinder sig under vandlinien i styrbord side. Efter mønstring kunne kaptajnen på trawleren konstatere, at der manglede seks personer fra den ni mand store besætning.

 

Kaptajnen udsendte en melding på radioen og fik fat i HVBJ’s vagtchef, som straks begyndte at stille spørgsmål angående KNUD’s og brandens tilstand, savnede personer, brandslukningsgrej ombord og så videre.

HVBJ satte kursen mod KNUD og ankom ca. et kvarter senere.

 

Senere lå første gummibåd fra HVBJ på siden af KNUD, og indsatshold samt udstyr blev bragt på dæk. Indsatslederen gik sammen med trawlerens mester omgående i gang med at overveje angrebsmuligheder af branden, samt evakuering af trykflasker fra brandområdet og personel, der lå rundt omkring i skibet.

 

Havaripatruljerne påbegyndte iklædningen, og HVBJ’s sanit gjorde klar til at modtage de sårede.

 Brandøvelse 
 Brandøvelse.
 Se billedet i stor størrelse her. 
Indsatslederen fik som noget af det første skibstegningen i hånden og gik øjeblikkeligt i gang med at overveje mulighederne for indsatsen. Skibet var for en stor dels vedkommende allerede røgfyldt og efter nogen tids overvejelser, blev havaripatruljerne sendt ind. Branden blev hurtigt slukket, og eftersøgningen af de savnede blev iværksat.

Én befandt sig i workshoppen, hvor branden var opstået, to arbejdere befandt sig på produktionsdækket, én havde været på vej ud for at træne og var faldet ned ad trappen, da grundstødningen var sket, og to havde opholdt sig i kabyssen, hvor den ene var kommet til at stikke den anden i maven, da grundstødningen skete. 


 

 Saniten i arbejde 
 Saniten i arbejde.
 Se billedet i stor størrelse her.
Der var nok at se til for saniten, der lavede førstehåndsbehandling og derefter sendte patienterne med gummibåd til HVBJ, hvor lægen tog sig af den videre behandling. Ydermere havde man muligheden for at flyve de tilskadekomne til hospitalet i Nuuk med helikopteren på HVBJ.

En lang øvelse sluttede tre timer efter, den var blevet sat i gang, og en omfattende evaluering blev foretaget både mundtligt til indsatslederen og skriftligt.

 

En kombination af et omfattende scenarium, mange nye folk i HVBJ’s besætning og et målskib (KNUD), som ganske få fra indsatsholdet kendte, gjorde øvelsen uhyre relevant, lærerig og lang. Dette vil ofte være vilkårene i en live-situation, hvorfor erfaringerne fra øvelsen kan vise sig yderst essentielle, hvis uheldet skulle være ude.

 

 Slæbeøvelse 
 Slæbeøvelse.
 Se billedet i stor størrelse her.
Efter alt materiel og mandskab var bragt tilbage på retmæssige pladser, gik KNUD an til at påbegynde slæbeøvelse, hvor KNUD skulle slæbe HVBJ.

KNUD gik på siden af HVBJ, skød en line over på HVBJ’s fordæk og indhalingen af slæbetrossen blev påbegyndt på HVBJ. Da trossen var fastgjort, kunne KNUD lade slæbetrossen løbe ud og, da denne var strakt, påbegynde slæbet, Øvelsen gik uden problemer, et drej ned i Søndre Fjord syd for Grønnedal blev foretaget, hvorefter øvelsen blev afsluttet.

Efter aftenskafning var det HVBJ’s tur til at slæbe KNUD og også dette gik uden problemer.

 

En hektisk dag med megen aktivitet kunne således afsluttes, og KNUD satte kurs mod torskefjorden, hvor der blev ankret op for natten.

Næsten morgen blev der afholdt øvelser for KNUD’s dykkere i samarbejde med HVBJ’s helikopter. Der blev afholdt succesrig wethoist-øvelse, og før helikopteren returnerede til HVBJ, udførte den approaches til KNUD, for at teste KNUD’s radar.

Herefter lettede KNUD anker og sejlede resten af dagen rundt i indenskærsruterne for at rutinere den nye NAO.