Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
22. maj 2012

Indholdsområde

 
Tritons deltagelse i redningsaktion ved Sandoy 
Brimil
Det færøske Vaktar- og bjargingarskip Brimil i gang med at bjærge vraggods. Foto: Triton.
Onsdag den 12. januar blev Triton kaldt til assistance til fiskekutteren ”Marianna” der havde fået slagside og var ved at synke. Besætningen var på vej i redningsbådene.
17-01-2011 - kl. 15:32
Kilde: Inspektionsskibet Triton
Under Tritons forlægning mod Sandoy onsdag den 12. januar 2011, modtog skibet via Færøernes Kommando en nødmelding fra fiskekutteren ”Marianna”. Kutteren havde fået slagside og var ved at gå ned, og besætningen måtte forlade skibet.

Triton blev gjort klar til at redde og modtage de forkomne personer fra fiskekutteren, ligesom inspektionsskibet gjorde sig klar til at forsøge at bjærge fiskekutteren. Inden Triton kom frem, havde redningshelikopteren fra Atlantic Helicopters imidlertid fundet og opsamlet personerne fra en redningsflåde. Fiskekutteren var sunket.

Tritons opgave blev nu ændret til i samarbejde med bl.a. det færøske Vaktar- og bjargingarskip Brimil at bjærge vraggods, samt at advare skibstrafikken i området.

For at sikre at både redningshelikoptere og Triton til stadighed holder sig dygtige og kompetente til søredning, var der i forvejen arrangeret en øvelse dagen efter mellem redningshelikopteren fra Atlantic Helicopters og Triton. I mørke trænes hoist – dvs. ophejsning og nedfiring – fra helikopteren til Triton. En vanskelig og farlig øvelse, men begivenhederne viser klart relevansen heraf.