Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
22. maj 2012

Indholdsområde

 
Inspektionsskibet VÆDDEREN og Inspektionsfartøjet EJNAR MIKKELSEN øver søredning 
Lynx helikopter
Indsatsholdet sættes ned på "havaristen"
Inspektionsskibet VÆDDEREN og Inspektionsfartøjet EJNAR MIKKELSEN har gennemført øvelser i Lindenow fjorden ved Grønlands sydøstkyst
30-07-2010 - kl. 13:43

Inspektionsskibet VÆDDEREN og inspektionsfartøjet EJNAR MIKKELSEN gennemførte onsdag d. 28. juli øvelser i Lindenow fjorden ved Grønlands sydøstkyst. Redning og assistance ved skibshavari var dagens tema, hvilket er i god tråd med begge orlogsskibes opgaver i det daglige.
Der øves på den måde, at det ene skib kalder op og foregiver at være i nød f.eks. ved grundstødning, brand og personskade. Derefter går det andet skib til assistance. Herved får skibene god træning dels af den interne organisation og samarbejde, men selvfølgelig også m.h.t. brandbekæmpelse, vandindtrængen og behandling af sårede.

Lindenow fjorden, som var skueplads for dagens øvelse, er et relativt ringe opmålt farvand ca. 20 sømil nord for Prins Christians Sund.
                      

Inspektionsskibet VÆDDEREN og Inspektionsfartøjet EJNAR MIKKELSEN i Lindenow Fjorden
Inspektionskibet VÆDDEREN og Inspektionsfartøjet EJNAR MIKKELSEN i Lindnow Fjorden

                             

I Søværnets 500 årige historie har fjorden en enkelt gang været scene for en spektakulær redningsaktion. D. 9. august 1971 gennemførte Inspektionsskibet INGOLF en helikopteroperation, der undersatte en fransk bjergbestiger ekspedition. Under ekstremt vanskelige vejrforhold lykkedes det INGOLF og skibets Alouette helikopter at redde en bjergbestiger med åbent benbrud ved knæet. Bjergbestigeren havde pådraget sig benbruddet under forsøget på – i dårligt vejr – at bestige fjeldet Apostelens Tommelfinger (2267 m). Men det lykkedes med fornøden dristighed helikopterbesætningen at bringe den tilskadekomne sikkert ombord på INGOLF og senere til sygehuset i Nuuk. Helikopterpiloten blev året efter tildelt Tordenskioldprisen bl.a. for at have udvist sund dømmekraft og fremragende ’luftmandskab’.

Under onsdagens øvelser havde VÆDDERENS Lynx helikopter også en central rolle.