Kl. 07.30 stod vi klar ved kajkanten, pyha tidligt for en stabs medarbejder (vi møder normalt ikke før kl. 08.00)  Ved 08.00 tiden forlod vi kajen og sejlede ud for at afprøve diverse forskellige ting såsom Sonar og nødsprocedure vedr. helikopter. Nå, men alle vi gæster (der var i alt 21 med fra forskellige steder, her iblandt marineforeningen fra Hanstholm / Hirtshals) mødte i befalingsmands messen og fik en briefing omkring sikkerhedproceduren, hvis skibet skulle komme i nød (også kaldet en bjærgningsrulle) Herefter kunne vi gå frit omkring og Gitte og jeg forsvandt op på broen. Lige umiddelbart efter at vi var kommet derop, blev der prajet ”bjærgningsrulle” og af sted det gik ned og møde i befalingsmands messen igen. Op ad trapper, ned ad trapper som i sømandssprog hedder en lejder. Vi blev alle talt og heldigvis manglede der ikke nogle. Derefter gik det meste af formiddagen med at stå på broen og se hvad de lavede af forskellige ting. Gitte fik sig en rigtig god snak med et par af de gamle fra marineforeningen. Den ene havde sejlet i søværnet, den anden i handelsflåden – altså dengang der var rigtige sømænd til og man kun kom hjem hvert andet år….
Imens talte jeg meget med Tom som var rorgænger og fandt ud af hvordan man styrede KNUD. Udtryk som midtskibs, frem to og 1-6-5 fik igen pludselig mening. ( Jeg har på en tidligere sejlads prøvet at styre skibet).
 
Så var det tid til frokost. Besætningen spiste fra 11.30 til 12.00 og gæsterne fra kl. 12.00 til 12.30. Gitte og jeg var dog ikke mere gæster end at vi fik lov til at spise sammen med besætningen.
Efter frokosten sad Gitte og jeg og snakkede lidt sammen. Hun havde lige været til foredrag med Birgitte Arendt omkring Knud Rasmussen, så hun havde nogle rigtige gode fortællinger mens vi sad i messen og kiggede rundt på de mange billeder der var af Knud fra hans ekspeditioner.
Senere på dagen kom helikopteren, men ham piloten var vidst stadig lidt morgensur, for han ville ikke lande på skibet, hvilket ellers ville have været fedt - især hvis vi havde fået lov til at komme med en tur. Efter 45 minutter til en time var de færdige med helikopterøvelsen og den tog af sted igen. Når man ombord får besøg af en helikopter starter et beredskab, der står klar hvis helikopteren kommer i nød, f.eks. hvis der skulle opstå brand.  Så alle folk var klar på deres poster.

Betina om bord på SAR fartøjet

Så gik turen igen mod Frederikshavn. Vi var blevet lovet en tur med SAR fartøjet, men de havde åbenbart glemt os. Heldigvis sørgende Bjarne (banjermester) for at kalde dem tilbage. Vi var på det tidspunkt gået til kaj med KNUD. Gitte og jeg måtte kravle ned af kaj kanten og med vores knap så lange ben var det lidt af en udfordring. Godt der var nogle til at fange os da vi nærmest hoppede ud over kanten. Men ombord kom vi da og så gik det ellers der ud af. Vi sad nærmest i en liggestol og hoppede en meter op i luften (næsten) når vi ramte bølgerne og når så fartøjet drejede lidt samti¬digt, så blev det ekstra sjovt. På et tidspunkt mente Gitte at hun ikke skulle snakke, da hun var bange for hun skulle bide tungen af. Hvilket måske var meget godt, da der var to andre med der skulle måle støjniveauet. Det var nok ikke helt nemt med os der bare grinte og grinte. God tur - bedre end rutsjebanen.
Da vi kom retur til skibet igen var det tid til at sige farvel og vi forlod KNUD med en rigtig god oplevelse i rygsækken. På vejen retur blev vi hurtige enige om, at det at sejle, det er livet.
Så herfra os to skal lyde en stor tak til KNUD fordi I gav jer tid til os.

Gitte og Betina
1. Eskadre Stab

SAR fartøjet klar til at blive taget om bord