Et C-130 Hercules transportfly fra flyvevåbnet fandt den savnede person ved Narsaq.
14-05-2011 - kl. 20:10
GRØNLANDS KOMMANDO har siden fredag aften i samarbejde med politiet eftersøgt en 76-årig mand i en lille åben jolle i farvandsområdet ved Narsaq. Manden havde været savnet af sin familie i Narsaq siden torsdag den 12. maj 2011. Lørdag den 14. maj om formiddag blev manden – efter en større eftersøgning - lokaliseret af flyvevåbnets C-130 Hercules transportfly i Bredefjorden nord for Narsaq. C-130 Hercules transportflyet var heldigvis i området i forbindelse med en træningsflyvning
Manden blev efterfølgende ”hoistet” af inspektionskibet VÆDDERENs LYNX helikopter, som fløj manden til Narsaq hospital. Den reddede var meget nedkølet, men er i bedring og hjemme hos familien.
I eftersøgningen deltog Politiet i Narsaq, politikutteren SISAK III, Inspektionsfartøjet KNUD RASMUSSEN, inspektionsskibet VÆDDERENs LYNX helikopter samt flyvevåbnets C-130 Hercules transportfly.