Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Brigade
Forsvarets mærke
22. maj 2012

Indholdsområde

 
Genopfriskning i Borris 
I uge 18 gennemførte 1. Logistikbataljon skydeperiode i Borris. Her blev de klassiske evner som gruppeførevirke øvet, mens mekanikeren viste deres værd på andet end at reparere biler.
12-05-2010 - kl. 10:14

Af 1.Logistikbataljon, Trænregiment.

1.Logistikbataljon trænede fortrinsvis enhedsskydninger, hvor der blev lagt vægt på virket som gruppefører, feltmæssig optræden og soldatens evne til at træffe mål, når pulsen er høj. I takt med grupperne fik genopfrisket ting såsom kommandoforplantning, valg af ildstilling og vindens indflydelse på længere afstande, øgedes intensiteten på banerne med taktisk sanitetstjeneste for enkeltmand (TSE) under beskydning. Her sikrede gruppeførerne med klare kommandoer, at den sårede blev slæbt væk, imens resten af gruppen beskød de opdukkende mål.

Genopfriskning i Borris
Det var helt ned på enkeltmand, at 1. Logistikbataljon fik øvet deres infanterifærdigheder.

I forbindelse med bataljonen var samlet, udnyttede vedligeholdelseskompagniet muligheden for at afholde terrænsportskonkurrence. Denne fandt sted i området omkring Kibæk. Her viste mekanikerne at de kan meget andet end bare reparere vores materiel og køretøjer, og de opnåede således fine resultater.

Forsøgskaniner med stort udbytte
HKS 31 var også med i Borris denne uge. 1.Logistikbataljon stillede derfor i perioder soldater til deres rådighed, således de nye skydelærere kunne få nogle kaniner at øve sig på. Dette var til bataljonens store tilfredshed, i det trænsoldaterne virkelig følte, at de fik noget ud at have disse dygtige instruktører til at overvåge og rette på deres skydestillinger og sigtemetoder.
Ved slutningen af skydeperioden kan logistikbataljonen konstatere at kompagniet generelt har et tilfredsstillende uddannelsesniveau, men at der er enkelte ting, som skal arbejdes videre med på de næste feltdage og øvelser, således vi kan hæve niveauet endnu et klik.