Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
2. Eskadre
Forsvarets fællesmærke
22. maj 2012

Indholdsområde

 
Et fantastisk skib 
Den første af de tre nye fregatter er officielt overdraget til søværnet. IVER HUITFELDT skal nu afprøves og testes yderligere, før fregatten skal indsættes i kampen mod pirater.
06-02-2012 - kl. 15:25
Kilde: Forsvarskommandoen
Solen skinnede fra en skyfri himmel og frosten bed i kinderne, da chefen for Forsvarets Materieltjeneste, generalløjtnant Per Pugholm Olsen, mandag overdrog IVER HUITFELDT til søværnet.

Et fantastisk skib
Skibschef Kristian Haumann og kontreadmiral Finn Hansen, chef for Søværnets Operative Kommando, foran IVER HUITFELDT .

Modtageren, kontreadmiral Finn Hansen, gav derefter fregatten videre til dets nye chef, kommandørkaptajn Kristian Haumann, der afsluttede overdragelsesceremonien med at hejse sit kommandotegn over det store skib. Det største krigsskib i søværnets mere end 500-årige historie
- Det er en fantastisk fornemmelse. Det er altid spændende at være skibschef, og det er ikke mindre fantastisk, når det er et helt nyt skib, som man modtager og skal bringe til live. Besætningen og jeg synes, at det er et rigtig godt job, vi har for tiden, siger Kristian Haumann.

Et fantastisk skib

Kristian Haumann og besætningen kender allerede IVER HUITFELDT fra en mængde testsejladser, og de er begejstrede for, hvad skibet kan.
- Det er et fantastisk skib. Vi har fået en fregat, der mindst er på højde de andre fregatter, der findes i verden, og som der bygges en del af i øjeblikket, fastslår Kristian Haumann. 

Nu venter en periode med mindre og større operative tests, før skibet skal gøres klar til sin første operative opgave. Christian Haumann forventer, at IVER HUITFELDT indsættes i kampen mod pirater i slutningen af året.