24-12-2011 - kl. 12:28
Af Jette Elkjær
Combat Support Wing vil gerne ønske alle medarbejdere, udsendte soldater og deres pårørende en glædelig jul og et lykkebringende 2012.
Chefen for Combat Support Wing, oberst Peter Wass sender blandt andet følgende hilsen i det seneste nummer af wingens medarbejderblad "Mjølner":
"Til slut vil jeg blot konstatere, at årets afslutning nærmer sig. I den anledning sender jeg et stort ”Well done” til alle ved Combat Support Wing.
Der er i årets løb ydet en fremragende indsats både ude og hjemme. Tak for det. Og nu nærmer den søde juletid sig så. Alle opfordres til at slappe lidt af, hygge med familien og bruge tiden på at genoplade batterierne, så vi er klar til næste års indsats, som ikke bliver mindre travl.
Jeg sender samtidig en varm tanke til de kolleger, som ikke har mulighed for at være hjemme i julen.
Glædelig jul og godt nytår til alle".
Oberst Peter Wass