Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
FLVCSW
fsvlogo
23. maj 2012

Indholdsområde

 
Militærpolitiet har en dobbeltrolle 
Når militærpolitiet er udsendt med danske soldater oplever de ofte, at blive set på både som ”fjender” og venner.
07-10-2010 - kl. 11:19
Af Jette Elkjær
 
De tre MP’er tygger lidt på spørgsmålet, men efter en kort betænkningstid kommer svaret:
- Mange ser os nok først og fremmest som ”the bad guys”. Men hvis vi eksempelvis har hjulpet dem i en situation, hvor deres rettigheder som dansk soldat har været truet, så ser de noget mere positivt på os bagefter, siger Peter om skismaet med at være soldat på et hold og samtidig at have rollen som dem, der skal håndhæve de regler, som gælder i en mission.
 
Vi befinder os i det sydlige Libanon, nærmere bestemt i FN-lejren Camp Naqoura. Her har Peter og hans to MP-kolleger Steffen og Thomas siden marts 2010 været udsendt sammen med UNIFIL Hold 2. Deres opgave på holdet er blandt andet at hjælpe de danske soldater, hvis de kommer i en situation, hvor det internationale militærpoliti bliver involveret.
 
Fordel med danske MP’er
Cirka 20 procent af MP’ernes tid er under missionen blevet brugt til at planlægge de mange VIP-besøg, som der har været ved holdet. Det er sket i samarbejde med blandt andet den Danske Ambassade i Beirut og Politiets Efterretningstjeneste. De øvrige 80 procent er hovedsageligt gået med at assistere soldater, som har været involveret i færdselsuheld. 
 
 
MP’erne har blandet andet været livvagt for chefen for Flyvevåbnet under hans besøg ved UNIFIL.MP’erne har blandet andet været livvagt for chefen for Flyvevåbnet under hans besøg ved UNIFIL. (Foto: Kim Vibe Michelsen) 
 

De tre MP’er er ikke i tvivl om, at det er en fordel for de danske soldater, når der er dansk militærpoliti udsendt sammen med enheden.
 
- Vi fungerer som bindeled mellem den danske soldat og det internationale militærpoliti. Det betyder, at vi kan rådgive soldaten, når han pludselig står i en situation, hvor hans danske retssikkerhed kan være i fare, forklarer Steffen.
 
Et godt eksempel herpå kan være, hvis soldaten har været involveret i et trafikuheld, og han så pludselig bliver bedt om at skrive en rapport under uden tid til en grundig gennemlæsning af, hvad der står heri. 
 
Klar på ny mission
Selv om de nu har været udsendt i godt fem måneder og snart igen skal på arbejde hjemme i Combat Support Wing, så er de alle tre klar på at blive udsendt igen. Selv om en FN-mission umiddelbart er roligere end en udsendelse med NATO til eksempelvis Kandahar Airfield i Afghanistan, så vil de alle tre foretrække en NATO-mission.
 
- Det ligger i den danske mentalitet, at vi arbejder i et højt gear og løser enhver opgave med fokus på effektivitet. Sådan er det ikke helt i FN. Her sker tingene lidt langsommere, hvor blandt andet alle skal høres, inden der tages en beslutning. Det betyder ofte, at den endelige beslutning bliver en slags mellembeslutning, fortæller Steffen, mens de to andre nikker samstemmende.
 
- Vi havde inden vores udsendelse til Libanon fået at vide, at FN-systemet er noget mere trægt end det, vi er vant til i NATO-regi. Det at vi var mentalt forberedt på FN-systemets arbejdsmetoder har gjort, at vi ikke er blevet meget frustreret over netop den del af arbejdet som MP’er, forklarer Steffen.
  
 
MPer udsendt med UNIFILPeter, Thomas og Steffen foran deres FN-køretøj. (Foto: HOD) 
 

De tre MP’er dog enige om, at udsendelsen til Libanon har givet dem nogle erfaringer, som de kan bruge.
 
- Samarbejdet med blandet andet PET og Den Danske Ambassade under VIP-besøgene har givet os nogle gode erfaringer, som vi kan drage nytte af ved kommende missioner, slutter Steffen.
 
Erfaringerne er nu skrevet ned på en liste, som MP’erne vil tage med hjem til Combat Support Wing. De nye MP’er på UNIFIL Hold 3, som kommer fra Hæren, får også en kopi heraf, så de kan få gavn heraf.