Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
FLVCSW
fsvlogo
23. maj 2012

Indholdsområde

 
OMLT - har det noget at gøre med æg? 
OMLT
Siden 2009 har Danmark haft OMLT'er i Afghanistan. 
Få her svar på, hvad OMLT er, og hvad de laver i Helmand, hvor de bor og arbejder i et halvt år af gangen.
27-06-2010 - kl. 14:19

Af Claus, OMLT Hold III 
 
Det danske forsvar har i 1½ år bidraget med en OMLT i Afghanistan tilføjet et nyt tilbud i disken med internationale militære tilbud til den politiske verden. OMLT står for Operationel Mentoring and Laison Team.  
 
Formålet med OMLT er kapacitetsopbygning ved den afghanske hær, ANA, så den kan hjælpe sig selv.
 
Målet med OMLT er, at ANA selv kan varetage de centrale opgaver, der er ved at drive en hær på en ansvarlig operationel, økonomisk og ledelsesmæssig måde.
 
Tilbage til OMLT. Hvad står det for, og hvordan foregår det? 
 
O for operationel
Her udpeges indsatsens fokusområde med en METL, der er en ”Mission Essentional Task List”, altså en opgørelse af de vigtigste essentielle opgaver for enheden, som de skal have hjælp til. Denne liste drøftes med den ansvarlige officer, og danner grundlag for samarbejdet med mentoren.
 
M for mentor
Mentorvirksomheden beskriver den påvirkningsstil vi anvender over for vores
samarbejdspartnere i ANA.
Mentorering er rådgivende og anbefalende. Vi kan ikke beordre dem til noget eller tvinge dem. Vi kan beskrive løsninger, sætte de rigtige folk sammen og give vore ideer, men i den sidste ende er det afghanerne, der bestemmer.  
 
L for liason
Liason betyder forbindelse. Her er opgaven, at koordinerer vores indsats med OMLT’er fra andre nationer. Vi skal jo helst ikke modarbejde hinanden. Det handler om at samarbejde.
 
T for team
Team er et udtryk for en gruppe, der har deres samarbejde baseret på tillid og gensidighed. Det kommer ikke af sig selv, og der er brug for intern koordinering og mødevirksomhed. 
 
Eksempel fra virkeligheden
Et eksempel på en mentoreringsopgave kan være som følgende. ANA’s regnskabskontor har ingen printerpatroner og kan ikke udskrive dokumenter. Lederen af kontoret ”klager” til sin mentor. Nu kan mentoren gøre flere ting: 
 
1: Give en printerpatron til kontoret hvilket løser problemet på den korte bane. 
 
2: Han kan hjælpe dem med at udfylde de rekvisitioner, der skal sendes til den udleverende myndighed for at få printerpatroner. Det bevirker, at vedkommende officer også i fremtiden kan skaffe sig en printerpatron. 
Hertil kan vi bidrage med anbefalinger om, at han registrerer, hvor lang tid en patron kan virke, og hvor lang tid det tager at skaffe en ny gennem systemet. Så kan han lave et system, så han ikke løber tør for patroner, da han rettidigt får bestilt nye. 
 
3: Til tider bliver en kombination af de to løsninger brugt, så deres virksomhed ikke går i stå. 
 
Den sidste løsning er noget, der typisk koordineres med de andre på teamet, så den ene mentorering ikke kommer i vejen for den anden. Det er selvfølgelig mere tidskrævende, men det er den vej, vi skal arbejde. De skal kunne hjælpe sig selv, også når vi er taget hjem.
  

Vil du vide mere? Klik her.