19-04-2010 - kl. 11:03
Under sin rundrejse i Afghanistan besøgte en veloplagt forsvarsminister i forrige uge Camp Bastion. Her havde det danske mentorteam - OMLT hold III - lejlighed til at møde Gitte, som ministeren ved uformelle samtaler foretrække at blive kaldt.
Forsvarsministeren i snak med OMLT hold III.
Drøftelserne kredsede om den indsats, som det danske Operational Mentoring and Liaison Team (OMLT) siden februar 2009 har gjort med kapacitetsopbygning på Shorabak Garnison, herunder de udfordringer af ledelsesmæssig, forsyningsmæssig og kulturel art arbejdet som mentorer for den afghanske hær byder på.
Et af de emner, som der blandt andet blev brugt tid på at drøfte var den position, som hold III har fået som koordinerende partner mellem de forskellige nationer, som støtter, samarbejder med og vejleder den afghanske hær.
Mødet sluttede med at forsvarsministeren fik overrakt OMLT's skjold. Det var ministerens første enhedsskjold, men sikkert ikke det sidste.
Ti af de danske mentorer sammen med forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, som netop har
modtaget OMLTs skjold.