Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
DANEX 05
Forsvarets Mærke
23. maj 2012

Indholdsområde

 
Besøg fra NATO 
Gæsterne om bord på ABSALON
NATOs Defence Review Committee var onsdag til søs med det nye støtteskib, ABSALON.
21-09-2005 - kl. 20:32

Af Peter Bundgaard, FOV

Efter en præsentation af skibet og forsvarets fremtidige strategi for sømilitære operationer, overværede gæsterne en opvisning af skibets muligheder.

Hangaren på ABSALON dannede ramme om et besøg af NATO Defence Review Committee. Chefen for Søværnets Taktiske Stab, flotilleadmiral Lars R. Christophersen, præsenterede DANEX 05, den øvelse som ABSALON er en del af.

Derefter blev konceptet bag støtteskibet og de kommende patruljeskibe præsenteret af kommandørkaptajn Anders B. Jørgensen, SMK. Her fik deltagerne indblik i, hvorledes søværnet i fremtiden er i stand til at støtte til humanitære operationer samt løse hele spekteret af sømilitære opgaver lige fra transportopgaver til egentlige kampopgaver.
 
Generalmajor Knud Bartels fortalte om landsætning af den 1. let opklaringseskadron fra Absalon, og oberst Kurt Refsgaard fra flyvertaktisk kommando forklarede om danske flyoperationer i udlandet og under DANEX.

ABSALON på vej ud af Rønne havnVed middagstid stævnede Absalon ud af Rønne havn i skinnede solskin.  Efter frokost blev gæsterne vist rundt på skibet. De så blandt andet vogndækket, hvor dele af 1. let opklaringseskadron befandt sig sammen med deres køretøjer. Rundvisningen endte oppe på dækket, hvor gæsterne så skibet blive overfløjet af to F-16 jagere fra flyvevåbnet.

Dernæst lagde Absalon kursen mod Rønne igen, hvor Absalon og opklaringseskadronen øvede sig i landsætning i risikofyldte havne. Absalon var i højt beredskab med bemandede maskingeværer på dækket.

Under indsejlingen til havnen blev skibet overfløjet af en af søværnets Lynx-helikoptere. To af de nye LCP-indsatsfartøjer manøvrerede omkring skibet og landsatte en gruppe kamptropper, der sikrede området inden Absalon lagde til.

IlandkørselFra helikopterdækket så gæsterne Absalons store agterluge gå op og eskadronen kører i land, under hurtig taktisk kørsel, for at gøre sig mindre sårbar overfor beskydning.

Da gæsterne var kommet i land udtrykte de stor tilfredshed med turen og var imponeret over den nytænkning, der lå i konceptet bag de fleksible støtteskibe.

Se billeder fra besøget i fotogalleriet

Læs mere om NATO Defence Review Committee på NATO hjemmeside