Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
DANEX 05
Forsvarets Mærke
23. maj 2012

Indholdsområde

 
THETIS har en nøglerolle 
THETIS. Photo: Guy Toremans, BE
Med besøg på næsten hver eneste af de deltagende danske flådefartøjer, venter der kontreadmiral Nils Christian Wang, chef for Søværnets Operative Kommando, en travl dag.
13-09-2005 - kl. 14:06

Af SPAO LT Helle Kolding, SVN

Men travlhed eller ej, så ser admiralen frem til at møde både skibe og ikke mindst besætninger.

CH SOK, kontre admiral Nils Christian Wang- Jeg kunne godt tænke mig, at være længere tid ombord og komme rundt til alle på skibet, men det tillader min tid mig desværre ikke. Jeg har jo også andre ting, der skal gøres.
Men jeg prioriterer disse besøg meget højt, siger kontreadmiralen.

I aftes ankom han til Kommandoskibet THETIS, hvor han blandt andet nåede at hilse på Søværnets Taktiske Stab ombord. Han fik samtidig en briefing af chefen for Søværnets Taktiske Stab, flotilleadmiral Lars Rosendahl Christophersen og hans stab om øvelsens fortsatte indhold og begivenheder.

Tidligt i morges tog kontreadmiral Nils Wang så afsked med THETIS for at tage over på MAKRELEN,  et FLYVEFISKEN-klasse fartøj i minerydningsrollen. Inden han forlod kommandoskibet, fik han dog lejlighed til at takke THETIS’ chef, Kommandørkaptajn Peter Tolderlund og hans besætning.

CH SOK taler til THETIS besætning. Foto: SPAO LT Helle Kolding-THETIS har en nøglerolle som Kommandoskib, og det er mig en stor glæde at se, hvor godt man løser sine opgaver om bord, fortalte chef SOK.

- Det er med en stor professionalisme, fastslog han videre.
Kontreadmiral Nils Wang havde også yderligere roser til såvel chef som besætning, inden han forlod THETIS og straks gik ombord på MAKRELEN, der i mellemtiden havde lagt sig på siden af THETIS, parate til at modtage gæsten