17-09-2005 - kl. 16:45
Af: SPAO LT Helle Kolding, SVN
Men mærkedage af mere privat art, er nu heller ikke at kimse ad. Og enhver lejlighed til at krydre de daglige pligter og rutiner, hilses velkommen. Ikke mindst, når man har været til søs længe.
Så selvom RAVNEN i disse dage deltager aktivt og ivrigt i DANEX 05, og brugte dagen i går på fortrinsvis at jage ubåde ud for Bornholm i forbindelse med denne øvelse, blev der alligevel tid til lige at markere et lille jubilæum ombord.
I går var det nemlig nøjagtigt tyve år siden, at RAVNENs chef, orlogskaptajn Torben H. Iversen påmønstrede den danske flåde og hermed startede sin karriere. En karriere der har ført ham rundt i systemet og som tjenestegørende på en række af de danske fartøjer, eksempelvis minelæggeren FYEN og senere fartøjer af FLYVEFISKEN-Klassen som LOMMEN og nu RAVNEN.
Og ganske som det sig hør og bør, blev dagen markeret med kage. Så mens bølgerne brød om RAVNENS stævn, ubådsjagten foregik intenst og øvelsen var i fuld gang, blev der serveret friskbagt kage både i messen og på Broen.