Der er nu ikke noget, som når det store dyr vågner af sin dvale. Den stille tilbagevenden fra en kølig tilværelse på randen af intetheden.
Det er den første registrerede puls, hvor måneders næsten uendelige stilhed bliver brudt.

Det er når den indre varme og det tunge åndedræt vender tilbage til det store skrog og bliver mødt af lige så store og ihærdige energier, med modsat retning, der opfordre til den endeløse kamp, for at omgivelserne kan nyde godt af den næsten konstante temperatur i det store indre.

Det er den dybe rolige rummel, de høj frekvente lyde og vibrationer og ikke mindst duften af liv. Denne uendelige velkendte duft af liv og energier, der tilsammen skal reagerer og styre vores arbejdsplads resten af dette år.

Jeg var selv med til at sikre det kommende hi. – var med til at rydde pladsen og gøre omgivelserne sikre for en tid, for min store ven. Jeg var med til at give den sidste indsprøjtning der skulle sikre, at de sidste energiladninger til sidst ebbede ud og der blev stille. En fortjent pause til os alle.

Det blev starten på en god og lang sommerferie hvor vejrguderne ville os det bedste. Formegentlig den bedste sommer i mandsminde, hvor selv den mest uheldige planlagte sommerferieperiode skulle have gode chancer for godt vejr en stor del af perioden og hvor det var tid til at dyrke fællesskab og samvær med familie og venner i det private regi.

Med denne ballast af gode sommerminder, lange lyse aftner, sol og varme og ikke mindst det længerevarende samvær med de tætteste relationer, bliver afsavnet og adskillelsen der må komme, nemmere at bære. Vi har fundet og fået ny energi, så det er med glæde og store forventninger vi igen er klar til at bringe vores fælles arbejdsplads til live.

Det er det første møde med de kendte ansigter af kollegaer, der sender en bølge igennem kroppen, der fortæller om alt det vi ikke tog med hjem på ferie.
Det er når bådsmandspiben igen - med blandet held og forskellig professionalisme - skriger ud over dækket og bekender at det nu er tid til……
Tid til at drage af sted på nye eventyr.
Tid til en INDEX, tid til DANEX!!

DANEX i Odense 2006.
Øv, er det første der går gennem hoved, den første gang vækkeuret ringer og melder at det nu er tid til at skulle af sted igen. Det er slut med morgenkaffe på terrassen, slut med at ligge under dynen til bare lidt længere end samvittigheden kan holde til. Slut med ferie og frihed.

Sindet er dog en underlig størrelse. Et stille morgen ”Øv”, kan vendes til et smil og store forventninger, på bare ca. 40 km. Det er den afstand jeg har til mit arbejde.

Først har vi lige en INDEX for at få pudset støvet af. Men det, det virkelig handler om er vores DANEX. Og det er også det denne artikel skal handle om.

Fennec om bord på ESBERN SNARE.   Foto: Michael Linden-Vørnle

Det er mandag den 28. Aug.
På arbejdssedlen står der Klargøring til sejlads, så humøret er højere end ellers, sådan en mandag morgen. Programmet er hængt op, med ret til rettelser.

Men alt syntes at pege hen imod at vi under vejs kommer en tur til Odense et par dage. Men først skal vi lige have et par ting ombord. Som følger:

•   1 stk. Leopard II kampvogn
• 1 stk. Fennec helikopter
• 1 stk. Kommunikationsvogn (en pansret mandskabsvogn)
• 1 stk. Element fra et felthospital
• 1 stk. Vandrensningsanlæg fra beredskabsstyrelsen
• 1 stk. vandbasin på 10 m3 m.v. samt 1 m3 vand i halvliters flasker.

Alt sammen noget vi skal bruge i forbindelse med en udstilling, når vi kom til Odense. Derudover selvfølgelig alt det skibet skal bruge; vand, olie, proviant osv.

”Skal vi ikke snart af sted?” Det er over frokost, faktisk så langt over frokost at de civile på flådestationen, er ved at drible hjemefter. Et tegn der som regel betyder, at arbejdsdagen er ved at være til ende, også for os. Men ikke i dag.

Man kan mærke utålmodigheden brede sig; ”Lad os nu komme ud herfra!” Der er ikke én der siger; ”bare det var mig, der var på vej hjem!” Klokken lidt i fem er vi klar.
MANØVRERULLE, MANØVRERULLE, PÅ POST TIL AT GÅ AF HAVN!!!! 
Endelig. Vi er på vej ud.

ESBERN SNARE ankommer til Odense.  Foto: For sejl i 1000 år

Tirsdag den 29. august.
Klargøring til ankomst Odense. Det er i det store hele dagens program. Heri er indbefattet, at når vi kommer til Odense er det et aktivt, rent og pulserende skib vi kan vise frem for offentligheden og tilmed har vi en stor udstilling ombord på flex-dækket, så der er nok at gå i gang med.

Vi ankommer parademæssigt til Odense kl. 1600 efter et lille døgn på søen og skal i gang med den store afrig- og nedvaskning af skibet. Forude venter Odense på vores besøg, men der går lige lidt tid inden vi er klar. Klokken bliver 2000.

Onsdag den 30. august.
1000 år med havet som arbejdsplads, er temaet for den udstilling der er under opsejling inde på kajen. Der er mange spændende ting at se på. At dømme efter volumen på teltet, er ølteltet den største attraktion i land. Og det ser da også ud til at det er godt besøgt. På vandet er det søværnet der absolut udgør den største volumen.

Skoleelever på rundvisning.  Foto: Michael Linden-Vørnle, SVN

Selv har vi et rimeligt presset program igennem dagen. Vi skal have gjort klar til rundvisning af skoleelever ombord. Mange er sat på opgaven. Det forvendtes at der afgår en rundvisning ca. hver tyvende minut.

Et helt andet punkt på dagsordenen er tilrigning af wirer til flag over top samt illumination. Der har været arbejdet et godt stykke tid på at få lavet illumination til skibet. Lidt over 500 pærer skal sættes i fatninger på ledninger og hænges forsvarligt op. Vi har ikke prøvet det før, så det er lidt spændende hvordan det kommer til at tage sig ud, om intentionerne kan holde i virkelighedens verden. Men alt det må vi vente med til på fredag.

Det er ikke alle tjenesterne i forbindelse med rundvisningerne der er lige interessante. Derfor er det rart med lidt afveksling i posterne. Den mest eftertragtede post er nok at sejle med vores lille hurtiggående indsatsfartøj; LCP’en. Her er der lidt frisk luft og fart, selv om ikke alle 650 HK er ude at få luft, så lugter det dog lidt af aktion!

Sejlads  med LCP.  Foto: Martin Pedersen, SOK

Torsdag den 31. august.
Udover de uforudsete arbejdsopgaver, der skal dukke op på et stort skib som ESBERN SNARE (ESSN), så ligner dagen i dag, dagen i går. Rengøring, klargøring til rundvisning, divisionsarbejder, åbent skib for skoleklasser; fem klasser i timen. Sejlads med LCP. Vi lukkede skibet kl. 1800.

Fredag den 1. september
Dagen starter som de forrige, altså for langt hovedparten. Der var dog enkelte der så ud til at have det lidt skidt. Formegentlig en havnevirus som vi så ofte har set virkningen af. Men det er ikke noget farligt. Symptomerne er udpræget hovedpine og til tider lidt mavekneb, symptomerne syntes at fortage sig i løbet af dagen og en god gang søvn er den eneste sikre medicin. Indtil det er muligt, kan en Panodil eller to være til stor hjælp.

Paraden klar.  Foto: Guy Toremans, Belgien

Dagens første højdepunkt er en parade. Paraden er arrangeret i forbindelse med kommandoskift for CH STS. 35 mand mønstrede på kajen kl. 1230.

Jeg har for øvrigt helt glemt at nævne vejret. Det har faktisk været fint alle dagene. Ikke bagende sol men tørt og behageligt. Jeg er lige kommet i tanke om det, for til paraden var der et mindre omslag i vejret som jeg husker. Som det hører sig til og bør, stillede paraden op i god tid. Jeg vil endda sige, i rigtig god tid omstændighederne taget i betragtning.

Det passede lige med, at vi var på plads i paraden neden for THETIS, da det begyndte at regne. Først lidt drypperi, så lidt mere. Men vi var fortrøstningsfulde. Der var lyst i horisonten så det ville ganske givet klare op igen. Der var dog en meget mørk plet på himlen som lige skulle passere. Med lidt held ville den trække lige uden om….
Det gjorde den ikke!
Men det var en flot parade hvor CH SOK og herefter CH STS holdt tale.

Det var en fugtig parade der vendte tilbage til ESSN, men humøret var højt, det var klaret op og om lidt er alle fortrædeligheder glemt. Der er nemlig et højdepunkt mere på dagen.

I ugeøvelsesprogrammet står der: Party og BBQ for vagtfri besætninger og deltagere på kajområdet. Hertil et glas gratis fadøl. Men de havde mere hvor det kom fra. Det blev til en hyggelig aften i teltet, hvor der var godt fyldt op, liv og glade dage.

Det er utroligt, hvor mange mennesker man kender når man tager så mange besætninger og sætter sammen i et telt. Gode kollegaer som man har sejlet sammen med, gået på skole med, eller af andre årsager er blevet bekendt med. Det giver som regel nogle gode aftener; ”Hvad laver du nu? – hvad vil du så? – og kan du huske den gang…..!” Det er jo nok noget der bliver værre med alderen.

Det irske orkester.  Foto: Christina Cooper

Nede i bunden af teltet var nogle musikere i gang med at spille Irsk folkemusik. Men da teltet var forholdsvist lavloftet, smalt og langt, var det ikke noget der brød nogen samtale i den ende hvor jeg befandt mig. Mellem ”møderne” var jeg lige nede for at høre lidt på. Det var god og glad musik de fik skubbet ud over scenekanten.

Og sådan gik det slav i slav indtil vi nærmede os klokken 2200, hvor illuminationen skulle tændes. Vi var en flok der gik ud på kajområdet for at se, for første gang på ESSN, hvordan det hele tog sig ud.

Ikke langt fra hvor jeg opholdt mig, stod TKO. Fra mit lave stade så han imponerende stor ud. Der er ingen tvivl om at Christer Storsveen klassen, er en klasse helt for sig selv. Men netop i denne dunkle aften, syntes jeg klassen virkede større end normalt. Hvor ville jeg håbe at det hele klappede. Tiden sneg sig af sted, uret gik nærmest i stå lige de sidste par minutter, med fik dog endelig taget sig sammen og ramte klokken 2200.

Skibene illumineres.  Foto: Christina Cooper

2200, 02  nu kom der lys på THETIS og her var det så GUNNAR THORSON der lyste op i aftenen. Lidt blandede fægterier de næste par sekunder. Og så endelig: Lys over det hele på ESSN. Et lidt imponerende skue, førstegang det bliver tændt. Lidt lige som når lysene bliver tændt, for første gang på gader og stræder op til jul og børn står med åben mund og opspilede øjne og nyder sceneriet.

Et gevaldigt klap på skulderen, efterfulgt af et tordende: ”Sådan!!” – bragte mig tilbage til nuet. TKO stod lige ved siden af mig, større end nogen sinde. Hvor var jeg dog glad for det virkede!

Lørdag den 2. september.
Selv om vejret i dag er uden de store forandringer i forhold til de tidligere her i Odense, er det utrolig lyst. Og vi må knibe øjnene sammen for ikke at blive blændet. Engang imellem, kan en let skyet dag virke voldsommere, end hvis det er helt klart solskin. Og dette er netop en sådan dag. Måske er det fordi, at netop dette tynde skydække, på en eller anden måde er bedre til at sprede solens stråler, så det bliver en større flade der er utrolig lys? Jeg ved det ikke, men ét er sikkert, det er meget lyst.

Ellers byder dagen ikke på de helt store udfordringer, ikke for os menige; rengøring, klargøring til rundvisning, divisionsarbejder, åbent skib. Sejlads med LCP for offentligheden. Og for den vagtfri del; frihed / landlov hen på eftermiddagen. Og måske en lille bytur.
Lysfænomenet fra i morges er aftagende.

Søndag den 3. september.
Vi er ved at være mætte af Odense. Alle har været oppe for at se på byen. Alle har trasket rundt mellem boderne på havnekajen og fundet forskellige rariteter, der ikke kan undværes i den private samling. Vi har spist og festet med vores kollegaer på de deltagende enheder. Nu vil vi gerne snart se lidt frisk vand under kølen.

Men dagen i dag skal lige gå først med den dagsorden vi efter hånden kender så godt. Og så skal vi i kirke. Kl. 0815: Opstilling af styrken ved idrætspladsen.

Kirkemarch.  Foto: Martin Pedersen, SVN

Vi skal alle besætningerne opstille ved idrætspladsen for derfra, at gå i march op til DANEX gudstjeneste i Skt. Knuds Katedral. Og jo! – Det regner! Det er anden gang vi er samlet udendørs og har taget opstilling og så begynder det at regne. Hvor heldig kan man være?

Samlet set blev det en god oplevelse. Der er nu noget specielt over så stor en gudstjeneste og
Skt. Knuds Katedral er bestemt et besøg værd. Vi er tilbage på ESSN omkring frokost.

Der er meget der har ændret sig siden vi gik i morges. Vejret f.eks. Men ikke lige hvor vi er. Der er et større lavtryk på vej ind over landet og det bliver bestemt, at det er på tide at drage ud på de store vande for at møde det. Alternativet kunne være at blive blæst inde i Odense uden mulighed for at kunne komme ud. Det var der ingen der havde lyst til! 

ESBERN SNARE på vej ud ad Odense  kanal. Foto: Martin Pedersen, SVN

Så alle, er snart i gang med at forberede skibet til afgang og der er ingen sure miner snare en flok glade, mætte mennesker der glæder sig til at komme videre.

Vi afgår fra Odense kl. 1715.     
Vi har en god uges tid foran os med øvelser til havs. Og vi glæder os!

MSPC Karl-Erik Andersen