Den polske ubåd SOKOL skulle repareres på Flådestation Frederikshavn.
04-09-2007 - kl. 18:02
Tekst: Ditte Arendt Toft
Foto: MSPC Gert Hertz Jensen
Den polske ubåd SOKOL har under DANEX 07 fået tekniske problemer og måtte i eftermiddag en tur forbi Flådestation Frederikshavn. I den ene dieselmotor var kileremmen i kølevandspumpen gået i stykker og skulle derfor udskiftes.
”Det er ikke noget stort problem. Om to til tre timer er vi klar til at fortsætte”, siger kaptajnløjtnant Piotr Pawlowski. Han er chef om bord på ubåden og fortæller, at besætningen ikke lader sig slå ud af en forhindring under DANEX:
-Vi er alle sammen ved godt mod. Vi glæder os til at komme tilbage ud på havet og fortsætte vores deltagelse i øvelsen.