Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
DANEX 07
Forsvaret
23. maj 2012

Indholdsområde

 
Polske helikoptere fandt ubåden 
Løjtnant Majchrzak har godt 2000 flyvetimer i en MI-14
Løjtnant Majchrzak har godt 2000 flyvetimer i en MI-14
- Vi fik den. Endda to gange. Ordene kommer både på polsk og på engelsk, når løjtnant Majchrzak stolt fortæller om jagten på den polske ubåd SOKOL.
07-09-2007 - kl. 18:08

Tekst og foto: Major Michael Christiansen, SPAO DATG

Løjtnant Majchrzak er pilot på den ene af to MI-14 helikoptere fra 29 SQN i Darlowo, Polen. De deltager i denne tid i øvelsen DANEX 07. Første uge opererede de ud fra hjembasen ved Østersøens sydkyst, mens øvelsen foregik i farvandet omkring Bornholm.

Nu flyver de ud fra Air Transport Wing Aalborg. Enhedens opgave er at finde og nedkæmpe undervandsbåden SOKOL, og det er indtil nu lykkedes hver gang, eskadrillen har været på vingerne.

 Sonaren er normalt placeret bag på helikopteren under halen.
 Sonaren er normalt placeret bag på
 helikopteren under halen.
- Vi har tre metoder til at finde og stedfæste en ubåd. Det er sonar, sonarbøjer og MAD – et system der registrerer magnetfelter omkring en ubåd, forklarer Majchrzak. Han har gennem de seneste 25 år opsamlet over 2000 timers erfaring i cockpittet på en MI-14.

- Torsdag fandt vi ubåden i Skagerrak med vores sonar. Et system, vi sænker ned i vandet, hvor det så udsender lydbølger. Rammer de en ubåd, bliver lydbølgerne reflekteret, og vi kan i helikopteren registrere retning og afstand til ubåden. Det lykkedes os at opretholde kontakt i over 20 minutter, forklarer Majchrzak.

MI-14 har en flyveklar vægt på 12-14 tons afhængig af konfigurationen og en maksimal flyvetid på fire timer. Besætningen består af to piloter, en eller to navigatører samt en tekniker. Det er navigatørerne, der betjener sonar, MAD og sonarbøjer, der kan droppes fra helikopterens bug. Den kan medføre godt 30 bøjer, men han normalt kun 18 med i forbindelse med øvelser.

 MI-14 med halenummer 1011 ser frygtindgydende ud.
 MI-14 med halenummer 1011 ser frygtindgydende ud.