Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
DANILOG
Forsvarets logo
23. maj 2012

Indholdsområde

 
Vordingborg Støttekoncert 2011 
Søndag den 13. november kl. 19.30 arrangerer Vordingborg kaserne i et unikt samarbejde med Vordingborg kommune en stor festlig koncert til fordel for Soldaterlegatet i Vordingborg Teatersal.
17-10-2011 - kl. 08:00
Kaptajn Niels Brandt, presseofficer

Tre veloplagte solister, Christoffer Brodersen, Annette Heick og Dodo Gad er en sprudlende og festlig trio, der tager imod publikum ved Støttekoncerten 2011 til fordel for Soldaterlegatet i Vordingborg Teatersal. De musikalske rammer dannes af Forsvarets musikalske ambassadører, Slesvigske Musikkorps, under ledelse af René Bjerregaard Nielsen.

Annette Heick breder sig over både TV og musik, mens Dodo Gad især er kendt fra sit engagement i popgruppen Dodo and the Dodos, og netop nu er aktuel med sit nye album, Dodo Benny Bossa.  Aftenens mandlige solist, Christoffer Brodersen, er fast medlem i vokalgruppen Basix, Han var i august med som bærende profil ved en succesfuld Alskoncert i august måned, hvor han tog de 5000 publikummer med storm.

Annette Heick    Christoffer Brodersen
Annette Heick                                  Christoffer Brodersen


                        Dodo
                        Dodo Gad

Slesvigske Musikkorps repræsenterer forsvaret ved en lang række arrangementer og koncerter både herhjemme og i udlandet. Musikkorpset er kendt for sin store musikalske bredde og alsidighed, og korpsets mange finesser bliver understreget af den perlerække af store musikalske navne, som musikkorpset samarbejder med. Slesvigske Musikkorps består af 16 musikere på messingblæsere og slagtøj. 

SMUK
Slesvigske Musikkorps

En række af Vordingborg Kommunes og Vordingborg Kasernes samarbejdspartnere har bidraget til realiseringen af projektet.

Overskuddet fra koncerten vil efter koncerten blive overrakt ubeskåret til Soldaterlegatet. Soldaterlegatets formål er bl. a. at støtte militært personel og civile, der er udsendt af Danmark i militære missioner i udlandet, og som pådrager sig fysiske eller psykiske skader under missioner for dansk forsvar. Læs mere på Soldaterlegatets hjemmeside www.soldaterlegatet.dk .
Som optakt til festlighederne vil den lokale Prins Jørgens Garde underholde mens publikum ankommer.

Billetter
Støttekoncert Vordingborg
Søndag den 13. november kl. 19.30
Vordingborg Teatersal
Chr. Richardtsvej 45
Kr. 195,- inkl. gebyr
Billetter købes ved www.Billetlugen.dk

Til redaktionerne
Ekstra materiale om solisterne, samt diverse billedmateriale kan hentes på nedenstående links:
http://www.dodobennybossa.dk
http://www.annetteheick.dk
http://www.christofferbrodersen.dk
http://www.smukmusik.dk

Kontaktinformationer
Niels Brandt
Kaptajn
Presseofficer
Dlog-pio@mil.dk
Mobil 25 23 79 51