Spring til indholdSpring til søgning på Forsvaret.dkSpring til højrebar
Forsvaret
18. marts 2010

Indholdsområde

 
 

Velkommen til Danske Artilleriregiment

Velkommen til Danske Artilleriregiment, som er Danmarks eneste tilbageværende artilleriregiment. Regimentet blev officielt oprettet 1. november 2005, hvor de to tilbageværende artilleriregimentet blev sammenlagt.

Regimentets vartegn er to røde kanoner (model Karl Hessen fra 1767), som er placeret ved regimentets hovedindgang på Varde Kaserne. Regimentets forskellige enheder er placeret i Oksbøllejren og på Varde Kaserne.

I Oksbøllejren ligger 1. Artilleriafdeling bestående af et stabsbatteri og fire kanonbatterier.

På Varde Kaserne findes følgende enheder:
- 2. Uddannelsesafdeling, der i 2x4 måneder om året grunduddanner værnepligtige i to batterier, heraf videreføres et som får videre uddannelse m.h.p. udsendelse i international mission.
- 3. Førings- og målopklaringsafdeling, der består af et ST-& MÅLOPKBT og et TACPBT samt  Luftværnsmissilafdelingen, der består af et kontrol- og varslingsbatteri og to luftværnsbatterier.
På Varde Kaserne ligger endvidere Hærens Ildstøtteskole (HILS).

Grundlæggende har vi tilstræbt at videreføre de bedste traditioner fra alle gamle artilleriregimenter. Enkeltområderne og håndtering heraf kan du læse mere om under punktet hvad er......

Regimentets fane med nyt mærke og navn blev overrakt af Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. 3. november 2006. På fanen er der fanebånd med Isted 1850, Dybøl 1864, Slesvig 1848, Nybøl 1848, Mysunde 1850 og 1864.
På den nye fane er tillige to faneringe repræsenterende hidtidige regimenter KAR og DAR.
Kongens Artilleriregiment i Sjælsmark har i mange år varetaget de officielle saluteringer på Kronborg Slot, denne opgave er overtaget af Danske Artilleriregiment i samarbejde med Hærens Ildstøtteskole.

Jeg håber at læsere af denne hjemmeside kan få et godt indtryk af Varde Kaserne og dansk artilleri.

     

Oberst Birger Mejlholm
oberst Birger Mejlholm