06-12-2005 - kl. 17:16
Traditionen tro blev Skt. Barbara igen i år den 4. december fejret, ved alverdens artillerienheder. Det var med stor glæde og stolthed, at fem ildsprudlende kadetter modtog invitation fra selveste ordenskansleren. Vanen tro skulle de unge aspiranter møde op i M/69 uniform med anlagt navneskilt, for at adskille dem fra ordens riddere og kommandører.
Søndag aften den 4. december begav de 5 unge håbefulde aspiranter sig mod officersmessens lokaler. Inden da havde aspiranterne gennemført fagligt møde med henblik på at dulme de værste nerver. Ved ankomst til officersmessen blev vi mødt af ordens skattemester, som modtog donation for aftens begivenheder og da vi var aspiranter slap vi med en hundrede las pr. mand. For dette lille beløb fik vi en tre retters menu bestående af en fiskeanretning til forret og ølben med brunede kartofler samt grønlangkål til hovedret og til slut ost til dessert. Alt dette blev indtaget med de dertil hørende og i rigelige mængde gyldne dråber. Under maden kom der morsomme indslag bestående af optagelsen af de fem kadetter, samt fem andre officerer fra regimentet.
Selve optagelsen består af, at man træder frem for de andre ordensmedlemmer og fremsiger en bestemt optagelsessætning, og får sig så en lille tår at drikke af den hvide tand. Væsken skal naturligvis indtages på et tids krav. Klarer man at sige og drikke jævnfør ordenens regler, er man optaget i ordenen som væbner til at starte med. Ved næste deltagelse i Skt. Barbara festen bliver man slået til ridder af ordenen.
Senere på aften leverede de nyoptagne væbnere et fortrinligt, og efter eget udsagn, kunstnerisk mesterværk af historien om Barbara. Til stor morskab for resten af ordensmedlemmerne. Resten af aftenen gik med at indtage rigelige mængder af væske i messen og skabe nye bekendtskaber. Alt i alt en tradition som vi kadetter er meget opsat på at videreføre ved vores tiltrædelse til regimentet, når vores tid på Officersgrunduddannelsen er slut. Vi agter naturligvis at fejre den 4. december for eftertiden på skolen.
Redaktionen: Legenden om Barbara kan læses på følgende link: Legenden om Skt. Barbara