25-11-2005 - kl. 14:07
I løbet af den forgangne uge har gartnere været i gang med at plante 27 stk. japanske kirsebærtræer som DAR har modtaget fra det nu nedlagte Kongens Artilleriregiment.
I slutningen af 70 erne plantede enhederne et træ på Sjælsmark Kaserne som et symbol når de blev nedlagt, dette tog dog overhånd efterhånden som der var flere og flere enheder der blev nedlagt. Træerne stod efterhåndn overalt overalt på kasernen og var af forskellig art. Det blev for meget og i slutningen af 80 erne/starten af 90 erne blev der derfor befalet hvor der måtte plantes og at det skulle være japanske kirsebærtræer der blev brugt. Derefter blev der således plantet nye træer (dem som nu står på Varde Kaserne) op igennem 90 erne. Der tilhører plaketter til alle træer med enhed og hvårnår den er nedlagt.
Under nogle af træerne blev der nedgravet kasser med forskellige genstande i, når så man samlede den gamle enhed, mødtes alle fremmødte ved træet, hvor de så gravede kassen op og afholdt forskellige ritualer. Vi er ikke klar over hvad ritualerne var, men såfremt der sidder en tidligere Officer, befalingsmand eller konstabel/værnepligtig der ved det, er vi meget interesseret i at høre nærmere.
I kan skrive til dar@mil.dk eller pio-kvo@mil.dk hvis I har en historie om ritualerne.
Vi glæder os meget til at se træerne i foråret når de er sprunget ud.

Der graves huller til træerne, ca. 1meter i
diameter og en meter dybt.

Her er endnu et træ i jorden.