Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvaret
23. maj 2012

Indholdsområde

 
Køreskolens endeligt. 
Som en uundgåelig konsekvens af det nye forsvarsforlig nedlægges Centralkøreskole Sydjylland på Varde Kaserne ved udgangen af maj 2006.
01-12-2005 - kl. 08:17

Onsdag d. 30. november 2005 var en sorgens dag på Centralkøreskole Sydjylland på Varde Kaserne. Den dag modtog 2 køredommere, 17 kørelærere, 1 kontorfunktionær og 1 materielassistent deres opsigelse. De blev alle opsagt med et halv års varsel. Det vil sige ved udgangen af maj 2006.

Opsigelserne skyldes ikke at køreskolen i Varde er en dårlig køreskole. Køreskolen har faktisk ry for at være en af de allerbedste og mest velfungerende køreskoler i Forsvaret. Nedlæggelsen af køreskolen er rent politisk og er en uundgåelig konsekvens af Forsvarsforlig 2005 - 2009.

Danske Artilleriregiment føler med de opsagte medarbejdere. Det er altid hårdt at sige farvel til medarbejdere som uforskyldt er kommet i klemme. Regimentet vil gøre sit yderste for forberede de snart tidligere medarbejdere på deres nye fremtid. Forberedelsen vil blandt andet bestå i tilbud af forskellige kurser.