Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvaret
23. maj 2012

Indholdsområde

 
Så er der mulighed for rock på Varde Kaserne 
Der er nu etableret et musiklokale på Varde Kaserne. I lokalet findes der instrumenter så man kan starte sit helt eget rockband. Regimentet håber, at både fast personel og værnepligtige vil benytte lokalet.
08-12-2005 - kl. 09:06

Af Premierløjtnant T.V. Bager, 2. batteri, 2. Uddannelsesafdeling.

I forbindelse med regiments sammenlægning overtog det nye regiment en række effekter fra Kongens Artilleri Regiment. Blandt disse effekter var der en række musikinstrumenter som tidligere havde tilhørt Kontakt- og Velfærdsofficeren. Anvendelsen var tænkt som et led i udbudet af fritidsaktiviteter på Sjælsmark Kaserne.
Dette tilbud, var der et fælles ønske om, fra velfærdstjenesten på Varde Kaserne, at det blev bevaret og at et anvendeligt lokale skulle findes her på kasernen.
Loftslokalet ovenpå auditorium øst, blev fundet anvendeligt til dette formål, dog kun uden for den daglige tjenestetid.

Da jeg ikke ejer det, der måtte ligne rytmisk sans, fandt jeg blandt mine værnepligtige i 2. batteri, en person der vidste noget om instrumenter. Menig C.A. Brill, var musiker i sin fritid og han indvilligede i at hjælpe til med indretningen af lokalet og renovering af instrumenterne.
Efter at instrumenterne var blevet efterset, blev der opgjort et behov for nye strenge, skind til trommer mv.. Dette blev vurderet til at ville koste i omegnen af kr. 16.000,-.
I fællesskab med menig Brill, blev der udarbejdet en ansøgning til fritidsudvalget og vi fik bevilliget det ønskede indkøb.

I løbet af ca. 30 dage, fik vi indrettet og istandsat instrumenterne, så de var klar til brug. Der blev gennemført en testordning blandt de menige ved 1 og 2. batteri, og der var generelt en positiv opbakning omkring dette nye tiltag og de var indstillet på, at de ville forsøge at samle et band inden hjemsendelsen.
Bandet blev etableret, men da de kun havde ca. én måned til hjemsendelse, nåede de kun at lave et nummer, men det var til gengæld et rigtigt fedt rock nummer.

Lokalet er blevet indrettet så det vil kunne fungere, som et opholdslokale for musikinteresserede og udsmykningen står godt i kontrast til at der i fremtiden også vil kunne høres fed musik fra lokalet.

I løbet af december, forventes de sidste ting at falde på plads, så lokalet bliver tilgængeligt for alle der måtte have interesse i at spille musik. Vi forventer derfor, at kunne åbne lokalet fra januar 2006, således at både fast personel og de nye værnepligtige vil få glæde af det fine lokale.

I lokalet er der på nuværende tidspunkt følgende musikinstrumenter: Trommesæt, el-guitar, to el-bas, Orgel, Keyboard, forstærkere, højtalere og mikrofon.

Hermed en opfordring til alle – anvend lokalet, men værn om effekterne så alle kan få glæde af dette tilbud.

Sidst men ikke mindst vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke menig C.A. Brill og hans hjælper J. Hansen, som har ydet en stor indsats i etablering af lokalet. Samt en tak til fritidsudvalget for at skaffe en aktivitet, som der forhåbentlig vil være mange brugere til gavn i fremtiden.


Bassist for fuld musik


Så er der pigtråd.....


Der tæskes løs.........