11-12-2006 - kl. 21:42
INDLEDNING
Hermed årets sidste nyhedsbrev fra Luftværnsmissilafdelingen. Brevet er på mange måder både en afslutning og en begyndelse. En afslutning fordi vi langt om længe kan se enden på et turbulent år, hvor afdelingen har måttet kæmpet hårdt for at få enderne til at hænge sammen. Og en begyndelse fordi rammerne nu er ved at være sat for året 2007, hvor afdelingen for første gang i længere tid ser ud til at kunne gennemføre en struktureret og sammenhængende uddannelse inden for vores speciale: Luftværn.
STAB (af KN C. Glensnov)
ST/LVMA har siden AUG fået tilgang af en del personel. OL K. Simonsen er tiltrådt stillingen som AC. Han har tidligere forrettet tjeneste ved Forsvarsakademiet og DDIV og senest har han været STCH i IRAK i et halvt år. KN P.S. Larsen er vendt hjem efter gennemgang af VUT-I/L på Hærens Officersskole og VK-I ved HILS. Han er tiltrådt stillingen som OPO/EO.
KN C.K. Glensnov er kommet tilbage til ST/LVMA efter at have været et halvt år i KOSOVO og er igen tiltrådt stillingen som OPO/LKO. OKS J. Tauchi er ligeledes vendt hjem fra tjeneste i KOSOVO og er tilgået LVMA som fungerende ADM.
ANK MJ K. Nicolaisen og KTHJ OKS D.R. Jensen er således ikke længere alene om at trække læsset i ST/LVMA.
Men ingen tilgang uden afgang… Sådan er det jo efterhånden blevet i dette firma J. ADM SSG T. Beck er afgået til tjeneste i KOSOVO og inden længe forlader også ANK og KTHJ OKS D. R. Jensen os. De skal ligeledes gøre tjeneste i KOSOVO.
ST/LVMA har i den forgangne periode deltaget i en hel del aktiviteter. JAGGED SWORD, som var en DDIV ØV, blev gennemført i Tyskland over ti dage. AFD deltog med seks officerer og stiftede på denne ØV bekendtskab med en for LV ny OPG. AFD blev indsat i rollen som Civile og Militære (CIMIC) teams. En spændende OPG som AFD formentligt også vil blive indsat i, i fremtiden. LVMA har i perioden også gennemført et uddannelsesseminar, med henblik på at drøfte UDD i 2007 og ST/LVMA har naturligvis deltaget i ALU II og DDIV STUPER. Sidst men ikke mindst har LVMA gennemført Adventure Training i Tyskland, men mere om dette senere.
I den kommende periode står der et BBF-seminar på programmet, ligesom førringsuddannelsen for AFD påbegyndes. Dette som oplæg/forberedelse til forårets øvelser.
KONTROL- OG VARSLINGSBATTERIET(af KN K. Hovgaard)
KVBT har haft et positivt efterår med tilgang af PSN fra primært KFOR hold 14, hvilket betyder at BT nu kan opstille en KSNGRP(-), en LVCSEK, to JLCGRP(-), en BCTGRP og en VMESEK(-). I starten af det nye år tilgår fire PL fra HILS efter endt VK-1, hvilket betyder at FØ siden ligeledes er med. BT har stadig PSN i Afghanistan, Irak og Kosovo og PSN er netop afgået BT for at lade sig opstille med ENH der udsendes primo 2007.
Det giver en række uddannelsesmæssige problemer, men BT er indforstået med at LV også må løfte den store OPG med at holde missionerne kørende.
KVBT har brugt efteråret på primært test i forbindelse med den sidste og afgørende fase af CWS-FLEX implementeringen, samt været på Adventure Training ved bla. Jægerkorpset. November måned stod på Afdelings Ledet Uddannelse (ALU) hvor KVBT støttede 2 LVMBT og HILS. Øvelsen blev ligeledes anvendt til UDD og konstatering af materielmangler.
De kommende måneder vil BT bruge på juleskydning, totalmønstring af materiel, batteriets første ULU, støtte for ildstøttekursus for kadetter på Hærens Officersskole samt LINK-11 test med SVN i KORSØR. I det nye år startet batteriet ligeledes op med en målrettet kampuddannelse, der skal højne enkeltkæmper niveauet over hele linien. Dette vil blandt andet medføre et bykampsmodul i BRIKBY, som vi ser meget frem.
KVBT har været hårdt ramt i hele 2006, hvad angår udsendelser af enkeltpersoner. Lyset for enden af tunnelen er blevet noget tydeligere og BT glæder sig til at komme i gang med 2007.
1 LUFTVÆRNSMISSILBATTERI (af KN T. Kristensen)
Der begynder så småt at være grundlag for reel uddannelse til næste år. LVMBT vil pr. 01 JAN bestå af en BC, NK, LVMDF, KTHJ, to FSHJ og to LVMGRP. Herved er grundlaget til stede for at kunne indsættes såvel ved 1 BDE og dennes BTN såvel som at gennemføre egne Underafdelings Ledet Uddannelse (ULU) og deltage på ALU, for her at give KVBT det vigtige indspil til K&V kapaciteterne fra LVMGRP. 1 LVMBT var samlet allerede i uge 46 og 47 af flere årsager. Det primære formål var at fastlægge UDD niveauet i relation til planlægningen af 2007, samtidigt med at yde støtte til 2 LVMBT VEDL UDD og ikke mindst skabe forudsætningerne for HILS 107, hvor der skulle gennemføres SKART med LVM M/93.
Uge 46 gik med LVMUDD på ALU, hvor LVMGRP fandt deres fodfæste, fik rusket op i de gamle LV specifikke procedurer, samtidigt med at der i perioder blev trænet målrettet mod HILS 107 momenterne, således forudsætningerne var skabt for et af AC højt prioriterede mål for 2006 – en velgennemført skarpskydning.
Uge 47 startede op med klargøring til HILS 107 hele dagen. Vejret var ikke med os, men det slog ikke nogen ud, hvorfor vi ved mørkets frembrud følte os så klar som muligt til den store dag. Det var en regnfuld morgenstund der mødte os, og som bekendt har vejret en stor rolle at spille før skydetilladelsen bliver givet.
Men som bekendt følger heldet den kløgtige og den blå himmel viste sig en times tid over middag, hvor såvel HILS, SIKCH og skytterne udnyttede dette tidsrum optimalt – to mål i luften og to fuldtræffere! Sådan! 1 LVMBT havde herved fået den bedst tænkelige start på den kommende opbygningsperiode, og det var et par stolte skytter der modtog den velfortjente ros og masser af skulderklap fra resten af enheden nede i venteområdet.
Næste gang enheden samles vil være i uge 49, hvor vi alle tager på en Adventure Training øvelse. BC og NK vil bruge ugerne op til jul til at planlægge næste års uddannelse, og herefter vil det kun være de færreste elementer til lufts der kan føle sig trygge længere.
2 LUFTVÆRNSMISSILBATTERI (af KN C. Isaksson)
Batteriet har en normering på 4 mand, der er fastansat, 8 mand, der er designerede, samt 96 mand, der er på reaktionsstyrkekontrakt. For nuværende består BT af 3 fastansatte, den sidste, vores kontorhjælper, sidder pt. i Kosovo ved DANELM, samt 51 mand på reaktionsstyrkekontrakt fordelt på de forskellige personelgrupper.
BT er personelmæssigt en meget sammensat enhed, idet BT primært består af personel med luftværnsmissilerfaring fra div. værnepligtshold op gennem 90´erne og 00´erne, samt personel med begrænset luftværnserfaring, da de har modtaget deres grundlæggende militæruddannelse ved en af hærens øvrige våbenarter.
Til ovennævnte tal skal ligges de ca. 10-12 mand der pt. befinder sig i INTOPS, eller som går til uddannelse ved 3 FØ & MÅLOPKAFD m. h. p. at kunne indgå i den enhed, som skal betjene artilleripejleradaren ARTHUR på hold 3 i Kandahar/Afghanistan.
I perioden 12-18 NOV 06 blev der gennemført vedligeholdende uddannelse for BT personel. De 33 mand der dukkede op, blev enkadreret i to BCTGRP og en LVMDEL. De første par dage gik udover med det administrative, også med udlevering af materiel samt undervisning i luftværnsmissil og battericentraltjeneste. Herefter stod den på øvelse i knap tre dage sammen med resten af LVMA og HILS. Efter den obligatoriske rengøring efter øvelse samt aflevering af materiel og en god nats søvn, for visse personers vedkommende, stod den om fredagen på basistest samt indskydning af K/96 samt div. Rutinerings skydninger, inden reaktionsstyrkepersonellet blev sendt tilbage til det civile liv.
I foråret 2007 vil enkelte personer blive indkaldt til Luftrumskontrol uddannelse i uge 10. Derudover vil enkelte FØ blive indkaldt til føringsuddannelse i det omfang det er muligt. Derudover afgives BC i perioden 01 JAN – 30 JUN 07 til 2 UDDAFD, hvor han skal op og virke som BC ved 2 HBUBT. Det faste personel vil i løbet af foråret benytte den genvundne frihed på, at få styr på div. ting som materiel og personoplysninger m. m. samt tage div. kurser m. h. p. at dygtiggøre sig, således alt spiller når BC vender tilbage 01 JUL 07.
AFSLUTNING
Som jeg nævnte i indledningen har afdelingens personel ydet en imponerende indsats gennem hele året. Derfor kan der kun være én mulig afslutning på Luftværnsmissilafdelingens afsluttende nyhedsbrev for 2006: Tak for indsatsen. Og til alle ved Danske Artilleriregiment, herunder særligt dem, der for tiden er udsendt: Glædelig jul og godt nytår. Vi ses i 2007!
KIM SIMONSEN
AC/LVMA/DANSKE DIVISION