04-10-2007 - kl. 12:02
Efter kongelig resolution har Forsvarsministeriet d. 26. september 2007 tildelt Hæderstegnet for god tjeneste i hæren til major Kim Berg, seniorsergent Michael Kok Grønbech og overkonstabel 1 Rene Frederik Maltesen.
Grundet anden tjeneste modtog de først deres Hæderstegn d. 1. oktober 2007.
For at få hæderstegnet skal man have gjort tjeneste ved forsvaret i en uafbrudt periode på 25 år og i øvrigt have gjort sig værdig til at modtage tegnet.
Hæderstegnene blev overrakt af fungerende chef for Danske Artilleriregiment og Hærens Ildstøtteskole oberstløjtnant Claus Dixen Møller.

Major Kim Berg

Seniorsergent Michael Kok Grønbech

Overkonstabel-1 Rene Frederik Maltesen