Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvaret
23. maj 2012

Indholdsområde

 
Hærens Luftværn fik tilfredsstillende 
Hærens luftværn fik det blå stempel af inspektørerne fra Hærens Ildstøtteskole.
13-12-2007 - kl. 14:14

Af Sune Wadskjær Nielsen

– Det der slår mig mest er den store professionalisme og det store gåpåmod, som alle soldaterne viser. Oberstløjtnant Vagn S. Petersen var tilfreds med, hvad han så, da han i sidste uge udførte uddannelseskontrol på luftværnsmissilafdelingen i Danske Division.
På alle kontrolpunkter fik afdelingen tilfredstillende, hvilket svarer til en karakter på 8-9 efter 13-skalaen.

Uddannelseskontrollen i artilleriet er lige blevet genoptaget. Inspektionerne holdt stille i de første år i forsvarsfoliget. Før 2004 var det ikke usædvanligt, at enhederne fik under middel på nogle punkter, så set i det lys er luftværnsmissilafdelings resultater også fine.

Vi er operative
– Det er et skulderklap til soldaterne for en meget flot indsats i 2007, siger en glad oberstløjtnant Kim Simonsen, der er chef for Danske Divisions Luftværnsbatteri. Evalueringen betyder at luftværnsmissilafdelingen nu er klar til at løse sine opgave og ikke længere blot er under uddannelse. Luftværnets spidskompetence er luftrumsovervågning, som enheden kan udføre samtidig med, at den er mobil og hurtigt kan rykke ind i en ny stilling.

På næste hold soldater, der skal sendes til Afghanistan til februar, bidrager afdelingen med to mand til ildstøttedetachementet.

Kim Simonsen håber også, at luftværnsmissilafdelingen kan være med i Danske Divisions bidrag til NATO’s udrykningsstyrke i 2010. Her tænker han navnlig på afdelingens Joint Link Converter, der som hærens eneste enhed kan modtage signaler fra de kæmpestore AWACS-fly, der fra stor højde overvåger luftrummet med deres radar.

Se også et indslag om inspektionen på Forsvarskanalen (Hærens Luftværn til eksamen)


Luftværnsmissilafdelingen i Danske Division holder i en stilling i det nordlige Skjern
Luftværnsmissilafdelingen i Danske Division holder i en stilling i det nordlige Skjern