Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvaret
23. maj 2012

Indholdsområde

 
Nyjægerjagt på Varde Kasernes øvelsesterræn 
Varde Kaserne har for fjerde år i træk haft fornøjelsen af at kunne invitere alle nyjægere uddannet på lokale jagtkurser til jagt på Varde Kasernes øvelsesterræn
11-11-2007 - kl. 13:47

Varde Kaserne har for fjerde år i træk haft fornøjelsen af at kunne invitere alle nyjægere uddannet på lokale jagtkurser i rammen af Varde Kommunale Ungdomsskole, Liberalt Oplysningsforbund og Folkeligt Oplysningsforbund i Varde til jagt på Varde Kasernes øvelsesterræn.

Med invitationen har Varde Kaserne ønsket at give den enkelte nyjæger muligheden for at deltage i en større fællesjagt, hvor vægten er lagt på jagtorganisation, sikkerhed, respekt for vildtet og socialt samvær.

Årets jagt blev gennemført lørdag d. 10. november 2007 med deltagelse af 22 nyjægere. Aldersmæssigt spændte de fra 16 år og op til omkring 60 år.

Udover nyjægerne var der også tjenestegørende fra Varde Kaserne. Der var også blevet plads til et par pensionerede kolleger. De rutinerede jægere delte gladeligt ud af deres viden til nyjægerne.

Vi fra Varde kaserne kan kun sige, at alle nyjægere opførte sig eksemplarisk. Flere af nyjægerne var endog så heldige at nedlægge deres første stykke vildt. Nyjægerne gav sammenfattende udtryk for at have haft en god, hyggelig og lærerig dag.

Vi glæder os allerede til næste år.

Søren Malle
Jagtofficer

Jægere klar til at rykke ud
Nyjægerne er klar til at rykke ud på posterne

Jægerne på plads
Jægerne er på plads og klar....

Stolt nyjæger
En stolt nyjæger som har skudt to skovsnepper

Seniorjæger
Seniorjægerne kan også. Her ses en af kasernens hæderskronede pensionister med en skovsneppe

Undervisning af nyjægere
Nyjægere undervises i hvordan man behandler et skudt rådyr