Artiklen tager udgangspunkt i begrebet refleksivitet, som (lettere forsimplet) henviser til erkendelse om overordnede strukturer og ageren inden for disse strukturer. De overordnede strukturer har ofte uhensigtsmæssige eller suboptimale konsekvenser for vores adfærd, og et første skridt i retning af at eliminere disse konsekvenser er at være opmærksom på denne påvirkning. Fx kan en lukket arbejdskultur eller klart hierarkisk organisation virke bremsende for den kreative tænkning, som kan få sikkerhedstjenesten til at lære hurtigere end de(n) terrororganisation(er), som den skal følge trit med. Hvis man ikke ser disse uheldige strukturer (her arbejdskulturen eller organisationen), er det naturligvis vanskeligt at forebygge deres suboptimale konsekvenser.
 
I artiklen introducerer og diskuterer Flemming Splidsboel Hansen forskellige typer af faglig selverkendelse i efterretningsbranchen. Blandt emnerne er fx analytiske og ledelsesmæssige udfordringer (”hvad bliver vi påvirket af uden at bemærke det, og hvorledes kan vi forhindre det?”) og kommunikationsmæssige problemstillinger (”hvorledes kommunikerer vi, så vi maksimerer vores troværdighed i offentligheden?”). Argumentet er, at de fleste efterretningstjenester verden over med fordel kan indarbejde denne refleksivitet mere systematisk i deres respektive standarder og processer for på den måde at blive bedre til at håndtere den stigende kompleksitet, som kendetegner deres felt. Det er denne kompleksitet, de skal varsle om, og den tvinger dem til konstant at udfordre gængse standarder og processer.

Artiklen kan bestilles hos Taylor & Francis Online.
 
Flemming Splidsboel Hansen har tidligere udgivet en kortere udgave af samme artikel på dansk og med danske eksempler.