Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvaret
Forsvarsakademiets logo
18. maj 2013

Indholdsområde

 
Sommeruniversitet om NATO og Afghanistan 
Forsvarsakademiet og Syddansk Universitet er gået sammen om et nyt spændende initiativ – et fælles sommeruniversitet. Emnet for det første sommeruniversitet er "NATO and Afghanistan, 2001-2012" og krigens konsekvenser for Alliancens virke.
29-06-2012 - kl. 11:37

Sommeruniversitetet foregår fra den 7. til den 21. august og har i år fokus på såvel NATO som Afghanistan. Den studerende vil få indblik i begreber som magtbalance, grand strategy, campaign strategy, samtænkning og strategisk kommunikation.

Sommeruniversitetets faglige ankerperson er professor Sten Rynning fra Syddansk Universitet. Sten Rynning vil levere især de teoretiske bidrag og oplæg om NATO. Blandt underviserne fra Forsvaret er kontorchef Ole Kværnø, forsker Ph.d. William Mitchell og Thomas Nissen (alle fra Forsvarsakademiet), OL Jens Ole Rossen-Jørgensen (Forsvarskommandoen) og Forsvarsattaché Nicolas Veicherts (Islamabad).

Meritgivende uddannelse
Undervisningen er på kandidatniveau og åben for både civile og militære. Den er normeret til 10 ECTS-points. Alle deltagere fra forsvaret har mulighed for at afslutte modulet med en mundtlig eksamen og få et bevis for de tildelte ECTS-points. Det vil efterfølgende evt. være muligt at søge om meritoverførsel til militær eller civil uddannelse. Optagelse på sommeruniversitetet forudsætter afsluttet VUT I/L eller tilsvarende civil uddannelse (relevant BA)

Kontaktperson på Forsvarsakademiet er forskningskoordinator Flemming Splidsboel, forsk-01@fak.dk.

Du kan læse mere om sommeruniversitetet her.