Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvaret
Forsvarsakademiets logo
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Udgiv på Forsvarsakademiet 

Hvis du vil publicere hos os.

Indsendelse af manuskripter

Forsvarsakademiet modtager gerne manuskripter fra eksterne forskere og andre, som ønsker at publicere hos os. Vi publicerer materiale, som er af militær relevans og interesse. Blandt vores hovedområder er militær ledelse, strategi og militære operationer, men også emner som f.eks. sprog og kultur, psykologi, pædagogik, jura og etik har vores interesse. Du er altid velkommen til at rette en uforpligtende forespørgsel om dit manuskript eller din ide til os.

Vi udgiver forskellige typer af publikationer. Som udgangspunkt skal dit manuskript have et omfang af 4.000 – 6.000 ord (det vil så være et brief) eller 8.000 – 12.000 ord (det vil så være et research paper), begge inklusive notehenvisninger men eksklusiv en eventuel litteraturliste. Hvis du har en ide til en bog, så kontakt os gerne tidligt i processen, så vi kan diskutere den med dig.

Når dit manuskript er indsendt, vil det gennemgå enten en ekstern eller en intern bedømmelse for at få vurderet dets kvalitet.

Som udgangspunkt publicerer vi alene materiale på dansk og engelsk.

Du skal sende dit manuskript (som Word-fil) eller dine forespørgsler til vores forskningskoordinator på forsk-01@fak.dk.

Læs retningslinierne for publikationer udgivet ved Forsvarsakademiet.

Du er altid velkommen til at rette en uforpligtende forespørgsel om dit manuskript eller din idé til:


Forskningskoordinator Flemming Splidsboel

Telefon: +45 3915 1140
E-mail: forsk-01@fak.dk