Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvaret
Forsvarsakademiets logo
24. maj 2012

Indholdsområde

 
Ledelsesevaluering i forsvaret 

Udvikling af koncept for ledelsesevaluering

Forsvarsakademiets Institut for Ledelse og Organisation har udviklet et koncept for ledelsesevaluering i forsvaret. Konceptet er udviklet til at imødekomme kravene til evaluering af den praktiserede ledelse i forsvaret med det formål at skabe endnu bedre ledelse.

Samtidig skal det nye system støtte op om de eksisterende systemer, som forsvaret i dag benytter indenfor HR-området; hovedsageligt Forsvarets kompetenceudvikling- og bedømmelsessystem (FOKUS) og Forsvarets arbejdsklimamålingssystem (AKM). Konceptet skal således hjælpe med til, at den enkelte medarbejde/leder ikke skal bruge yderligere tid og ressourcer på at forholde sig til, og arbejde med, en ny tænkning og terminologi.

Konceptet tager afsæt i dialog som det væsentligste redskab til at evaluere og udvikle ledelse. Ledelsesevalueringskonceptet bygger i særlig grad på teoretiske perspektiver fra socialkonstruktionismen, hvor dialogen er central i udviklings-øjemed. Konceptet tager fat i udvikling af ledelse på en systematisk og strategisk måde, så det understøtter den daglige opgaveløsning og de fremtidige kompetencekrav til ledere og medarbejdere. Herudover bygger konceptet på konkrete erfaringer fra store offentlige organisationer og private virksomheder, og sigter på udvikling fremfor vurderinger. Derfor indeholder det ikke en større mængde kvalitative data, men baserer sig på dialogen som basis for udvikling af bedre ledelse.