Koalitionskrig
Internationalt forskerseminar, der gennemføres i dagene 3-4. maj 2011. I den løbende debat om koalitionskrig er fokus for det meste på den igangværende krig i Afghanistan eller krigen mod terror generelt. Om end den er nødvendig, overser denne debat ofte vigtige spørgsmål fra tidligere krige. Koalitionernes historie, deres krigsmål, vanskeligheder og resultater rækker langt tilbage. Dette seminar vil befatte sig med såvel politiske som militære mål, operationer, procedurer og erfaringer fra koalitionskrigens historie fra Nyere Tid til i dag, og med lead nation ansvar, nationale og koalitionsrelaterede loyalitetskrav samt logistiske problemer.
Da Danmark i mere end et årti har kæmpet i koalitionsramme på Balkan, i Irak og i Afghanistan, er emnet af central betydning for dansk forsvar og udenrigsrelationer. Målet med seminaret er at invitere en bred kreds af akademiske forskere, officerer og andre for at give mulighed for gensidig udveksling af refleksioner over temaet, præsentere og diskutere papers indsendt af forskere, officerer og ph.d.- og kandidatstuderende, samt at udveksle synspunkter om emner med relevans for seminaret.