Projektets formål er at undersøge tidligere og nuværende erfaringer med opbygningen og anvendelsen af nationale politistyrker i oprørsbekæmpelse og lignende situationer. Den overordnede case vil være Afghanistan, men analyser af indsatsen i Sydsudan, DR Congo, Irak, Irland og Indien vil også blive gennemført. Projektet vil munde ud i en monograf, der formentligt vil blive udgivet af RAND Corporation.

D. 7. oktober 2001 markerede begyndelse på krigen i Afghanistan, da amerikanske og britiske styrker indledte Operation Enduring Freedom (OEF). Ni år er nu passeret. OEF er sidenhen blevet suppleret af en NATO-ledet ISAF-mission – med militære bidrag fra langt over 40 stater, herunder Danmark. Efter den hurtige konventionelle militære sejr, har krigen udviklet sig og siden været karakteriseret ved en mere og mere omskiftelig og kompleks sikkerhedssituation, hovedsageligt som følge af Talibans asymmetriske oprørskamp. De internationale styrkers oprørsbekæmpelse har haft begrænset succes. De sidste par år, som flere og flere lande ser ud til at gøre parat til at trække deres styrker hjem, er træningen af afghanske sikkerhedsstyrker blevet givet en højere prioritet, hvilket Barack Obama også lagde vægt på i hans nye strategi fra marts 2009: ”At the same time, we will shift the emphasis of our mission to training and increasing the size of Afghan Security Forces, so that they can eventually take the lead in securing their country.” Oparbejdelse af en professionel og effektiv afghansk politistyrke (ANP) og afghansk hær (ANA) er således fundamentale byggeklodser i sikringen af fred og orden i det krigsramte land. Dette projekt sætter fokus på kernen i den militære strategi ved at gennemføre en serie af case analyser, der vil undersøge, hvordan nationale sikkerhedsstyrker kan anvendes optimalt i oprørsbekæmpelse, og hvordan lande som Danmark og USA kan indarbejde disse erfaringer i arbejdet i Afghanistan.