Forsvaret har som hele den offentlige sektor været igennem en omfattende omstrukturering. Herunder er også nye styringsformer og styringsteknologier blevet indført så som Forsvarets Virksomhedsmodel, Dansk Forsvars Management Projekt (DeMap) og Dansk Forsvars Managements- og Ressourcestyringssystem (DeMars).
Nye styringsformer og styringsteknologier har betydning for den ledelsesudøvelse, der finder sted i organisationen. Forskningsprojektet undersøger, hvilken ledelsespraksis, der udfolder sig i mødet mellem Forsvarets ledere, dets strukturer og systemer. Ledelsespraksis bliver således betragtet som resultat af mødet mellem mange aktører (humane såvel som non-humane). Forskningsprojektet Ledelse af styring sætter fokus på, hvordan alle disse aktører fastholder, forhandler, former og skaber ledelsespraksis i mødet med styringsteknologier.
Forskningen skal blandt andet omsættes i en styrkelse af sammenhængen mellem ledelse og styring og udviklingen af implementeringsstrategier i forbindelse med indførelsen af nye ledelses- og styringsteknologier i Forsvaret.
Det forskningsmæssige ærinde
Ph.D.-projektets forskningsmæssige ærinde er at bidrage til viden om, hvordan ledelse bliver mulig i mødet mellem Forsvarets ledere, strukturer og systemer.
Målet er at kunne pege på, hvordan Forsvaret kan udvikle styringsformer som en integreret del af ledelsespraksis. Hvis ledelsespraksis er resultatet af mødet mellem mange aktører (humane såvel som non-humane), så bør udviklingen af ledelsespraksis ske med inddragelse af perspektiver på, hvordan alle disse aktører fastholder, forhandler, former og skaber ledelsespraksis. Det vil sige, når Forsvaret indfører nye økonomistyringssystemer, et nyt ledelsesgrundlag eller nye ledertræner kurser, så vil tiltag (aktører) blande sig i det netværk, der former ledelsespraksis. Viden om, hvordan aktørerne former ledelsespraksis, er et nødvendigt udgangspunkt for at kunne understøtte implementering af nye systemer og ledelsesuddannelse, men også for at kunne perspektivere konsekvenserne af eventuelle nye tiltag.
Udgangspunktet for ph.d.-projektet vil være en analyse, der ser på, hvordan de forskellige aktører sam-konstruerer ledelsespraksis og derigennem pege på kvalificerede refleksioner og afledte valg og handlealternativer i forbindelse med den lederudviklings- og styringstiltag.
Baggrund
Forsvaret har i de senere år været igennem mange effektiviserings- og rationaliseringstiltag – tiltag der typisk går under samlebetegnelsen New Public Management. I legitimeringen af teknologierne fremhæves ofte målet om at skabe sammenhæng mellem forbrug og resultater og sikre mål og ressourcestyring. Noget der tilsammen skulle forme en effektiv organisation. Løftet om effektivitet er tilsyneladende en central markør i argumentationen, når strukturer og systemer skal ændres.
Men spørgsmålet er, hvordan går det egentlig, når nye styrings- og ledelsesudviklingstiltag finder vej ind i organisationen? Opnår Forsvaret de effekter og den adfærd, som er det udtrykte mål med indførelse af nye systemer og strukturer? Svaret er nok ikke entydigt, men den igangværende debat om Forsvarets ressource- og målstyring peger på, at Forsvaret har nogle udfordringer med hensyn til forme ledelsespraksis i overensstemmelse med de formidlede målsætninger.
Når Forsvarets (nye) systemer og strukturer ud fra forskellige perspektiver ikke altid synes at føre til bedre styring og effektivisering, starter ofte en række forsøg fra forskellige aktører på at forklare dette. Nogle gange henvises der til, at det er lederne, som ikke har forstået at anvende systemet eller strukturerne optimalt, andre gange søges forklaringen i, at det er systemer og strukturer, der ikke er indrettet, så de overlever mødet med den organisatoriske praksis. Disse forklaringer er ofte en-dimentionelle og løsningerne får følgelig et tilsvarende fokus.
Og der er ikke altid megen hjælp at hente i litteraturen. Antagelser om, at der indføres strukturer og systemer, som ledelsen anvender til at sætte retning, er ofte præmissen i ledelses- og managementlitteratur, men der findes også litteratur, der indtager det perspektiv, at det er teknologierne, der sætter retningen for ledelse. Fælles for disse to typer forklaringer på, hvorfor nye systemer og strukturer ikke synes at have den forventede gennemslagskraft, er, at forklaringen enten hentes i systemet eller hos brugeren – sjældent et sted imellem og ikke ud fra et perspektiv om, at der sker en sam-konstruktion, der rummer muligheder og umuligheder.
Med Ph.d.-projektet er interessen at stille forskningen i positionen mellem systemet og lederen og undersøge, hvordan Forsvarets ledere, strukturer og systemer former ledelsespraksis. Antagelsen er, at skelnen mellem ledelse på den ene side og strukturer og systemer på den anden gør, at vi ikke får øje på, hvordan ledelse og strukturer konstruerer hinanden og dermed også må bringes sammen i en analyse af de processer, som gennemstrømmer organisationens praksis. Som afsæt for forskningen arbejdes der i en aktør-netværksteoretisk ramme.
Udmøntningen af forskningen
- Styrke sammenhæng mellem ledelse og styring
- Styrke implementeringsstrategier i forbindelse med indførelse af nye ledelses- og styringsteknologier
- Skabe sammenhæng mellem ledelseslogikker og styringslogikker til styrkelse af en strategisk udvikling af ledelsespraksis i hele Forsvarets organisation inklusiv internationale missioner
Viden inden for disse områder forventes omsat i:
- Retningslinjer og anbefalinger ved udrulning af nye systemer og styringsværktøjer
- Rådgivning i forbindelse med udvikling af Forsvarets styringssystemer og ledelseskoncepter
- Udvikling af lederuddannelse der samtænker ledelse og styring
Ph.d. projektet afsluttes med en ph.d. afhandling 3 år fra det tidspunkt, hvor ph.d.-aftalen med Københavns Universitet, Institut for Psykologi er indgået.