Militær etik og ledelse i Forsvaret har gennem de senere år været genstand for en øget politisk opmærksomhed - dels som følge af et ændret trusselsbillede i de internationale operationer og dels som følge af de gennemgribende moderniserings- og reformprogrammer, der har præget den hjemlige forvaltning. Formålet med projektet er dels at begrebsliggøre de etiske og ledelsemæssige dilemmaer, der er forbundet med disse ændringer og dels at udarbejde et praktisk værktøj, der kan styrke opgaveløsningen og øve den enkelte leder i at håndtere disse dilemmaer og udøve etisk og effektiv ledelse på hhv. den personlige, den organisatoriske og den politiske ledelsesarena. Intentionen er således at udarbejde en praktisk etik og et ledelsessprog, som kan rumme den komplekse og ofte modsætningsfyldte sammenhæng, der udfolder sig i spændet mellem politisk diskurs og militær praksis – på hjemmefronten såvel som på udefronten. Projektet retter sig derfor mod en bred målgruppe af undervisere og ledere i Forsvaret, som er engageret i udvikling og uddannelse af det militære personel

Baggrund

Projektet gennemføres indenfor rammerne af Institut for Ledelse og Organisations (ILO) projekt Ledelse i INTOPS (Internationale Operationer). Delprojektet har det overordnede sigte at fremme systematisk indhentning og nyttiggørelse af de ledelseserfaringer, der gøres i såvel formelle som uformelle regi i internationale operationer.
Systematisk og målrettet arbejde med ledelse i internationale missioner er en operativ nødvendighed, der begrundes i følgende hovedpointer fra bogen Internationale operationer i FOKUS:

• I komplekse internationale operationer knyttes den militære ledelsesudøvelse til en samfundsmæssig og politisk dannelsesproces – en form for ”Global Governance” – som ikke handler om at erobre territorium, men om at gøre bestemte værdier gældende. Politiseringen og deterritorialiseringen af de militære opgaver sætter de klassiske kommandostrukturer under pres og forstærker kravet om en fleksibel, værdibaseret risikoledelse, der former den enkelte soldat som etisk/politisk beslutningstager.
• Risikoledelse i internationale operationer hviler på håndteringen af et grundlæggende paradoks: At man på én gang skal skabe sikkerhed og udvikling. Det forudsætter at den enkelte soldat kan omstille sig situationsbestemt fra konfliktsitution til dialogsituation, og at han er i stand til at tilpasse sin magtudøvelse vha. såvel kampfærdigheder som kontaktfærdigheder. Risikoledelse er i denne forstand ikke forbeholdt officerer og befalingsmænd, men bliver tillige den enkeltes ansvar for at lede sig selv i samklang med den overordnede hensigt og formål med opgaven.
• I missionsområdet indebærer opgaveløsningen et tæt samarbejde med de lokale aktører og myndigheder, som imidlertid hver har deres egen politiske, religiøse eller økonomiske dagsorden. Forståelse for og evne til at manøvrere hensigtsmæssigt i det civil-militære powerplay, herunder en forståelse for den lokale kultur og dens traditioner er derfor en forudsætning for at understøtte genopbygningsprocessen og lede den politiske udvikling i retning mod varig fred og stabilitet.

Den globale soldat bør derfor i højere grad betragtes som en etisk politisk aktør end som en ”lydig krop” eller anonym brik i et stort puslespil. I internationale operationer presses det strategiske, operative og taktiske niveau sammen i enkeltstående begivenheder, og enhver selvstændig enhed er i berøring med alle tre niveauer på samme tid. Det betyder, at den enkelte soldats adfærd griber langt ind i det strategiske og politiske niveau og kan have langtrækkende konsekvenser for missionen og det sikkerhedspolitiske miljø som helhed. 

Problematisering

De opgaver, der løses i INTOPS, varierer fra traditionelle militærfaglige opgaver som f.eks. opklaring, kamp, bevogtning og patruljering til mere tillidsorienterede opgaver, der handler om at styrke menneskelige relationer, fremme demokratisk udvikling og forståelse for grundlæggende menneskerettigheder.
Det er karakteristisk for opgaveløsningen i INTOPS, at soldater handler med en større grad af autonomi end traditionelt, hvorved de ofte skal takle meget komplekse kulturelle situationer selvstændigt indenfor missionens ånd eller etiske rationale. I komplekse asymmetriske konflikter, hvor fjenden ikke spiller efter de samme regler som vi, og hvor det kan være svært at skelne kombatanter fra non-kombatanter, kommer etikken i centrum. For hvordan fastholder man etikken, hvis modstanderen bruger det som våben mod én selv?
I sådanne situationer er det ikke kun den enkelte førers personlige etik, der er afgørende. Hvis han skal være klædt på til at træffe de rigtige valg, skal han for det første have fået den rigtige uddannelse, dvs. være trænet i at håndtere den slags ledelsesmæssige dilemmaer. For det andet skal der være en organisation, der skaber de nødvendige vilkår for hans virke og for det tredje skal der være en politisk vilje og et mandat, der følger med opgaven. Ingen af disse ting kan stå alene, men skal gå hånd i hånd for at soldaten kan agere hensigtsmæssigt og fremstå som en god rollemodel, der har forståelse for demokratiets ånd, civilsamfundets opbygning, humanitære og folkeretlige principper samt de kulturelle forhold i missionsområdet. Han repræsenterer ikke kun den udsendte enhed og dens værdigrundlag, men hele det internationale samfunds retsorden og den hermed indlejrede etik, som udøves og konkretiseres i en

• politisk etik
• organisationsetik
• ledelsesetik
• og en personlig etik.

En militær etik, som skal understøtte den operative praksis, må derfor ikke bare fokusere på det, der foregår ude i missionsområdet, men tillige kunne belyse de organisatoriske og politiske forudsætninger for den militære risikoledelse i almindelighed og dannelsen af den globale soldat og hans etiske kompetence i særdeleshed.