Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvaret
Forsvarsakademiets logo
24. maj 2012
Institut for Strategi

Indholdsområde

 
Forskning: Asien 
Kvinde på rismark. Kilde: flickr.com Asien befinder sig i disse år i det sikkerhedspolitiske centrum fordi det er mod denne region at verdens to betydeligste stormagter, USA og Kina, retter deres fokus. Det sker med henblik på at sikre, den globale orden efter den kolde krig tilgodeser deres interesser. Forholdet mellem USA og Kina er verdens vigtigste bilaterale relation, fordi de to stormagter har global politisk indflydelse, der påvirker retningslinjerne for internationale aktørers rettigheder og pligter i det internationale system på det økonomiske, militære, diplomatiske og kulturelle område.

Da Kina er den nye aktør i spillet om magt og indflydelse, centrerer debatten sig om Kinas rolle i det internationale system. Er Kina fx trådt ind i rollen som global politisk stormagt uden at være i besiddelse af de økonomiske og militære kapabiliteter til at understøtte denne position? Betydningen af Kina for det amerikanske alliancesystem og for nabolandene i Syd-, Sydøst-, Central- og Nordøstasien er væsentlig for, hvilken verdensorden Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik kommer til at indgå i fremover. Magtbalancen er dog ikke alene påvirket af de to stormagter, men også mellemmagter som Rusland, Sydkorea, Indonesien, Japan, Indien, EU og Australien spiller en rolle i denne proces.

Centrale problemstillinger
Vi analyserer problemstillingerne knyttet til denne udvikling:
  • Konflikthåndtering i Asien
  • Kinas rolle i og bidrag til international orden
  • Sikkerhedspolitisk dynamik mellem USA og Kina samt den rolle som stormagter og mellemmagter som f.eks. Rusland, Sydkorea, Indonesien, Japan, Indien, EU og Australien
  • Komponenterne i Kinas økonomiske, militære, diplomatiske og politiske magt og hvordan disse komponenter omsættes til indflydelse i det internationale system
  • Anti-terror initiativer og ikke-spredningspolitikker i Asien
  • Demokrati og menneskerettigheders rolle i Asien
  • Det amerikanske alliancesystem og FN systemets betydning for den regionale sikkerhedsarkitektur og herunder hvordan det amerikansk-kinesiske forhold påvirker international fred og stabilitet

Udgivelser om Asien
Instituttets medarbejdere har bl.a. udgivet følgende publikationer om området:

Vil du vide mere?
Søg i Forsvarsakademiets forskningsdatabase efter publikationer om Asien.
Henvend dig til vores områdeansvarlige lektor Liselotte Odgaard, der har udgivet to bøger samt et større antal artikler, rapporter og debatindlæg indenfor området asiatisk sikkerhedspolitik.