Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvaret
Forsvarsakademiets logo
24. maj 2012
Institut for Strategi

Indholdsområde

 
Kurser på Institut for Strategi 
Plenumsession på stabskursus. Institut for Strategi gennemfører hvert år en række kurser. I centrum for instituttets kursusvirksomhed står Stabskursus og Værnsfælles efteruddannelse. Derudover gennemføres eksternt rettede kurser på højt fagligt niveau. Du kan læse mere om kurserne herunder.

Vil du vide mere eller har du spørgsmål til kurser på instituttet, kan du kontakte kursusansvarlig Peter Kim Laustsen.


Stabskursus
Stabskursus udgør instituttets væsentligste undervisningsopgave. Instituttets primære bidrag består af fokusområderne: Sikkerhedsstudier, strategi, konflikthåndtering og folkeret.

Se stabskursus hjemmeside for yderligere information.


Værnsfælles Efteruddannelse (VEU)
Som led i Værnsfælles Efteruddannelse gennemfører Institut for Strategi en uges undervisning indenfor emnerne:
  • Sikkerhedsstudier
  • Strategi, heunder oprørsstrategi
  • Danmark som strategisk aktør i det 21. århundrede
  • Aktuelle problemstillinger og udfordringer i Afrika og Asien
  • Folkeret (jus ad bellum og jus in bello) Forelæsninger på SIKU behandler sikkerhedspolitiske spørgsmål i bred forstand, spændende fra de historiske forudsætninger for den nuværende situation til aktuelle udfordringer for Danmark og dansk forsvar ude og hjemme.
  • Konflikthåndtering
  • Nye kriges anatomi og private kilder til sikkerhed
  • Terrorisme

Det er formålet at give eleverne viden om internationale relationer, strategi og staternes handlemuligheder og begrænsninger, forståelse af vilkårene for staters udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, viden om strategi, teorier og begreber om internationale relationer, håndtering af konflikter (inter- og intra-statslige) samt folkeretten, og mulighed for - gennem diskussioner - at anvende deres viden og færdigheder samt de på kursus præsenterede begreber og teorier til analyse af komplekse sikkerhedspolitiske problemstillinger.

Kurset kan søges gennem DeMars arrangementsstyring, og du kan læse mere om VEU her.


Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kursus (SIKU)
SIKU har til formål på et højt niveau at beskrive og diskutere den aktuelle udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske situation set i såvel dansk som europæisk og globalt perspektiv. Kurset har tillige som formål at præsentere deltagerne for det danske forsvar i teori og praksis. Derudover forsøger kurset at etablere et netværk mellem deltagerne og skabe kontakt og forståelse mellem Forsvaret og ledere fra alle dele af det danske samfund. Kurset løber over to separate uger, og afholdes en gang om året.

Kurset kan ikke søges, og deltagelse sker alene efter personlig invitation fra Forsvarschefen.


Materieldemonstrationen under SIKU fremviser samvirket mellem Hæren og Flyvevåbnet i praksis. Kilde: Flyvevåbnets Fototjeneste Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Seminar (SIKSEM)
Tidligere deltagere på SIKU indbydes til SIKSEM, hvor deltagerne får en aktuel orientering om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken i Danmark og internationalt set i dansk perspektiv, samt forelæsninger om aktuelle problemstillinger. Samtidig har SIKSEM til formål at konsolidere netværket mellem deltagerne på de forskellige SIKU-årgange. SIKSEM afholdes en gang om året og løber fra fredag formiddag til lørdag over frokost.

Seminaret kan ikke søges, og er kun åbent for tidligere deltagere på SIKU.


Sikkerhedspolitisk Kursus Mellemøsten (SIKU MØ)
Kurset har til formål at øge deltagernes viden om mellemøstlige forhold og at skabe forståelse for de generelle og specifikke dynamikker, der gør sig gældende i regionen og motivere deltagerne til at skabe og styrke relationer til personer engageret i Mellemøsten på tilsvarende niveauer. Det er også formålet at etablere et netværk mellem kursusdeltagerne på hver årgang. Deltagere får en mere specifik konkret viden om og kendskab til emner som for eksempel sociologiske forhold (kultur, sprog og religion), politiske forhold, militære forhold, økonomiske forhold og geografi.

Kurset kan ikke søges, og deltagelse sker alene efter personlig invitation fra Forsvarsakademiet.

Har du spørgsmål om kurser på instituttet, er du velkommen til at kontakte kursusansvarlig Peter Kim Laustsen.