Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem (FOKUS) Trænerkursus
Kvalificering til at undervise i FOKUS
FOKUS Trænerkursus er et internat af tre dages varighed, som retter sig mod nye FOKUS-trænere ved forsvarets skoler samt ved myndigheder, som ønsker selv at uddanne sine nye samtaleledere. Målet med kurset er at gøre deltagerne i stand til at formidle FOKUS. Omdrejningspunktet er derfor at bibringe deltagerne en forståelse af filosofien bag FOKUS.
På kurset arbejder vi med følgende:
• Den systemiske tænkning bag FOKUS
• Forvaltningsgrundlaget
• Rollen som FOKUS træner
• Opbygning af et kursusprogram i FOKUS
• Hjælpeværktøjer til uddannelse af samtaleledere
Der arbejdes med en blanding af oplæg, dialog og opgaver/øvelser i mindre grupper.