for danske samarbejdsparter i Central- og Østeuropa
Forsvarsakademiet forestår planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af dette kursus om parlamentarisk kontrol med de væbnede styrker, som afholdes for danske samarbejdspartnere i Central- og Østeuropa under Sikkerhedssamarbejdet.
Kurset giver et dansk perspektiv på, hvordan politikere udøver kontrol med de væbnede styrker, deres løsning af opgaverne og den almindelige drift. Kursets formål er give deltagerne et perspektiv på emnet og dermed anledning til nationale overvejelser og processer.
Under kurset berøres følgende temaer:
• Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation og udfordringer.
• Sammenhængen mellem dansk udenrigspolitik, dansk forsvarspolitik og aktuelle militære opgaver.
• Den politiske proces og det interne samspil mellem politikere og administration.
• 'Trekanten' mellem medierne, de væbnede styrker og politik.
• Udformning af dansk forsvarspolitik, herunder kommissionsarbejde og forligsarbejde.
• Det internationale samarbejde i FN og NATO og det danske militære engagement.
• Forsvarsministeriets og Forsvarets medie- og pressepolitik.