Velbeliggende rødstensvilla i et udbygget og attraktivt boligområde i Jonstrup nær Værløse.
Villaen har tidligere af Forsvaret været anvendt som lejebolig med 2 selvstændige lejligheder fordelt på stueplan samt 1 sal.
Genboen, det tidligere Jonstrup Seminarium, rummer i dag 10. klassetrin. Området syd for ejendommen er udlagt med P-plads, stort grønt område med boldbane samt åbent og tæt lav bebyggelse.
Ejendommen er en solid rødstensvilla i 2 plan med kælder. Tagkonstruktionen er en sadeltag med halvvalm og pålagt røde teglsten. Ejendommens vinduer er af træ og isat termoruder. Der er centralvarmeanlæg tilsluttet naturgas.
Ejendommen er beliggende i byzone og har et samlet grundareal på 2.366 kvm.
Beboelsen er opført i 1930 og har ifølge BBR-ejermeddelelsen et bebygget areal på 154 kvm.
En udnyttet tagetage på 114 kvm. samt et kælderareal på 84 kvm.
Forsvaret gør dog opmærksom på, at energikonsulenten har opmålt arealerne til et bebygget areal på 135 kvm. tagetage på 101 kvm. og kælderen til 81 kvm.
Kælderen, hvortil der er både ind- og udvendig adgang, er indrettet med 3 depot rum samt stort vaske- og fyrrum.
Lejligheden i stueplan er indrettet med entré, hvorfra der er adgang til 2 værelser samt stuen.
Dejlig sydvendt stue med udgang direkte til haven og mindre havestue. Pænt nyere køkken med god skabsplads og spisestue. Soveværelse samt pænt badeværelse.
Lejligheden på 1 sal er også indrettet med pænt køkken og badeværelse. Sydvendt stue, soveværelsesamt et værelse/kontor.
Ejendommen udbydes efter statens regler i offentligt udbud af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste.
Besigtigelse af ejendommen kan foretages:
Mandag d. 22. august 2011 fra kl. 15.00-16.30
Onsdag d. 31. august 2011 fra kl. 15.00-16.30
- eller efter nærmere aftale ved henvendelse til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Lars Steen Hansen på telefon: 4132 2904 eller pr. mail fbe-hes08@mil.dk.
Tilbud uden forbehold eller betingelser skal afgives på vedlagte tilbudsblanket i en lukket kuvert mærket "Tilbud vedr. Jonstrupvangvej 149, Værløse", således at tilbuddet er Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde på adressen Arsenalvej 55, 9800 Hjørring senest den 13. september 2011 kl. 12.00. Samme dag kl. 13.00 vil der for de bydende være mulighed for at overvære åbningen af tilbuddene.
Udbudsmateriale kan hentes her.
Tillæg 1 - Tankerklæring - 29.08.2011 kan hentes her
Tillæg 2 - Meddelelse fra Furesø Kommune - 29.08.2011 kan hentes her
Tillæg 3 - Tilbudsfrist forlænget - 30.08.2011 kan hentes her
Tillæg 4 - BBR - 13.09.2011 kan hentes her
Billeder af ejendommen: