Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvarets Bygningstjeneste
FBE logo (Link til forsiden af FBE hjemmeside)
24. maj 2012

Indholdsområde

 
SOLGT - Nordskovvej 18, 3700 Rønne 
Foto 1

07-09-2011 - kl. 13:15
Velbeliggende ejendom - skønt og ugeneret for enden af lukket vej i villakvarter lige op ad naturen. Der er kort afstand til skole, indkøb m.m.

Boligen er spændende indrettet og er opført i 1963 med et boligareal på 198 m². Der er bl.a. ovenlysvinduer i flere af rummene.

Boligen er indrettet således: Stor entré med flot parketgulv. Køkken med spiseplads, linoleum på gulv og hvide-/gråmalede skabe. Stor, lys vinkelstue med god plads til opholds- og spiseafdeling – der er brændeovn, lyst parketgulv og stort vinduesparti med udgang til terrasse. Værelse. Mellemgang med lille kosteskab/garderobe. Gæstetoilet. Fordelingsgang med stor skabsvæg, parketgulv og to ovenlysvinduer. 3 værelser mod syd, hvoraf det ene har udgang til terrasse. Badeværelse med ovenlysvindue, terrazzogulv, badekar og hvide klinker på vægge. Stort bryggers med ovenlysvindue og udgang til indkørsel. Stort og anvendeligt disponibelt rum med ovenlysvindue.

Til ejendommen er der endvidere en stor dejlig og lukket have.

Det samlede grundareal udgør ifølge udstykningsrids ca. 1.300 m².

Ejendommen udbydes af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i. h. t. statens regler for salg af ejendomme i offentligt udbud.

Besigtigelse af ejendommen kan foretages:
- Torsdag den 15. september 2011 fra kl. 15.30 til kl. 17.00
- Lørdag den 15. oktober 2011 fra kl. 10.00 til kl. 11.30
- eller efter nærmere aftale ved henvendelse til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Stella Toftelund Larsen på telefon: 9924 1504 eller 2289 0993.

Tilbud uden forbehold eller betingelser skal afgives på vedlagte tilbudsblanket i en lukket kuvert mærket ”Tilbud vedrørende Nordskovvej 18, Rønne” således at tilbuddet er Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde på adressen Arsenalvej 55, 9800 Hjørring senest tirsdag d. 1. november 2011 kl. 12.00. Samme dag kl. 13.00 vil der for de bydende være mulighed for at overvære åbningen af tilbuddene.
 
Udbudsmateriale kan hentes her.

TILLÆG NR. 1.
14.09.2011 kl. 14.00: Nyt måleblad er modtaget fra landinspektøren. Grundarealet forventes at udgøre 1.245 m² - og ikke 1.300 m², som nævnt herunder og i udbudsmaterialet. Nyt måleblad kan hentes
her.

TILLÆG NR. 2.
Servitutter for den samlede ejendom kan hentes
her.

TILLÆG NR. 3.
fristen for upload af tillæg til udbudsmaterialet er udskudt til medio uge 43 for så vidt angår indeklimaanalyse, som er under udarbejdelse. Analysen vil blive offentliggjort her på siden som tillæg nr. 4 medio uge 43.

TILLÆG NR. 4.
(uploaded 26.10.11 kl. 09.45)
Indeklimaanalyse er udarbejdet, og kan hentes her. Analysen viser, at der pt. ikke er aktive angreb af svamp, men nogle enkelte steder har der tidligere været aktivitet. Det vurderes, at årsagen er fjernet, hvorfor det er et spørgsmål om at få vasket svampen ned. Firmaet, som har foretaget analysen, vurderer, at udgift til materiale og arbejdstid til nedvaskning vil være omkring 2.000 kr.

Billeder af ejendommen:
 Foto 1  Foto 2 4 
 5  6  7
 8  9  10