06-05-2011 - kl. 11:25
Af Palle Grum Madsen, Alex Nielsen og Marianne Bech Nørgaard
Tre flymekanikerlærlinge fra Air Force Training Centre (AFTC) var til svendeprøve. Det drejede sig om eleverne: Alfred Kristoffersen, Claus Madsen og Lauritz Neerup, som startede deres uddannelse den 13. marts 2007.
Uddannelsen var gennemført ifølge European Aviation Safety Agency (EASA) som vekseluddannelse, hvor der indgik fem perioder på skole og fem perioder på praktikstedet. Den teoretiske del af uddannelsen var gennemført på Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) Hvidovre.
Den praktiske del af uddannelsen blev gennemført på Flyvestation Skrydstrup, hvor eleverne havde gennemgået et planlagt forløb på flyværkstedet samt alle specialværkstederne så som struktur-, våben-, el og avionic- og motorværksted med mere.

Eleverne har karakter
Svendeprøven blev gennemført på Aircraft Maintenance Squadron ved Wing Skrydstrup med en repræsentant fra Teknisk Erhverskole Center Ib Sonne Rivold samt tre Skuemestre SAS: Per Jespersen, Jens Sandahl og Per Funch, som vurderer og giver karakter for lærlingens præstation.
Der var fire opgaver lagt i konvolutter, hvor eleven kunne trække en tilfældig ukendt opgave. Eleven skulle så selv ud fra opgaven planlægge gennemførelsen, finde de korrekte arbejdsinstruktioner/dokumentation samt værktøj og reservedele der skulle anvendes.
Selvom Alfred, Claus og Lauritz hver især gennemførte deres forskellige opgave, så var deres karakter ens. De snuppede nemlig alle topkarakteren 12.
Stoltheden kan vejre, når de modtager deres svendebrev den 13. maj.