25-05-2011 - kl. 15:09
Tekst og foto Marianne Bech Nørgaard
”REJS JER OP!!”, lyder det højt og kommanderende fra seniorsergent Ryan Laier.
Næsten med øjeblikkelig militær præcision lyder der stoleskramlen under både pårørende, elever og militæransatte. Så er der helt stille.
Raske skridt på hårde såler på det stavlagte trægulv bringer generalmajor Henrik Dam ind i salen på Officersmessen.
”Vi har 25 elever til udnævnelse til sergent!”, melder seniorsergenten
”Tak”, lyder det fra generalmajoren ” værsgo at sid ned!”
Air Force Training Centre har taget hul på ceremonien for udnævnelsen af Neuhausen V. Klassen som har fået nøgleordene: motiverende, fremsynede og åbne. Det er det hidtil største hold flyvevåbnet nogensinde har produceret. Med 32 elever fra start har det været en udfordring for både elever og instruktører. Her er dem, som har bestået alle eksamener og prøver, og i dag kan kalde sig sergent i Flyvevåbnet. Blandt de afsluttende elever er 18 født i firserne.

Opfordring på højeste plan
” I også haft et højt fagligt niveau og det skinner igennem, at de fleste af jer har en gymnasial baggrund og er stærke i de teoretiske emner. Og sådan lidt kærligt kan man sige, at den akademiske side lejlighedsvis også skinnede lidt vel kraftigt igennem i nogle af de mere praktiske fag, hvor nogle af jer var lidt tid om at få afmonteret de otte overflødige tommelfingre!”, beretter skolechef oberst Kartni Winther og tilføjer en tilbagemelding fra instruktørerne:
”somme tider vurderes. Spekuleres og kalkuleres der lidt for meget over tingene, hvor man godt kunne ønske mere af den umiddelbare handling og den knivskarpe beslutningstagen.”
Derfor opfordrer han:
” Det er selvfølgelig godt at vide, at beslutninger er velovervejede og modnede. Men under visse forhold, så er det vigtigere at tage en halvgod beslutning lige nu, frem for at tage den helt korrekte, uangribelige og vandtætte beslutning, når det lige er blevet lidt for sent.”
Og det gode råd er:
” Hvis du i tvivl – så skal du aldrig være i tvivl – GØR NOGET!”

Bedste og bedste bedste
Sergent Emil Kolbe Dahlbæk Nielsen havde også gjort noget i lektionerne på klassen, han fik et flot gennemsnit på 10,1. De andre har da også bevist deres, for klassens gennemsnit er 8,3.
Bedste kammerat i klassen er Malene Reismer Vestergaard. Udover hun har været uhørt hjælpsom og tilbudt sin hjælp uopfordret, så har blandt andet hendes festlige indslag bidraget til at humøret stiger.
I dag er det hendes tjans at fremmarchere elevtalen, som både rør skolechefen og sætter skub i lattermusklerne. En klassiker sagt i æteren ved deres træning af radiobrug:
”Ingen navne på nettet Ibsen”

Følgende er udnævnt til sergent:
Helikopter Wing Karup: Michael Arentoft Mikkelsen,
Fighter Wing Skrydstrup: Tim Højrup Jespersen og Mark Holm Vadfelth,
Air Force Training Centre: Bjørn Jensen Friismose, Malene Reismer Vestergaard, Martin Holm Mosvad, Jakob Valsted Larsen, Nicolai Virklund Nielsen, Anders Busch Funch, Sandra Hørby Clausen, Eske Joost Pedersen Hoeneveld, Martin Viknesh Andersen, Rune Sylvester Nielsen, Rikke Friis Skøtt, Ulrik Jensen-Holm, Thor Ryvard, Tor Jønsson, Christoffer Fivelsdal Vestrup, Julie May Nielsen, Jonas Fog Ibsen, Tor Kell Kerlauge, Kenneth Albæk Bilet Jensen, Johan Krøll Nielsen, Emil Kolbe Dahlbæk Nielsen, Nanna Christence Fabricius og Erik Lund Thomsen.
Flerkamp:
Nr. 1 SG Ulrik Jensen-Holm 2.612 point
Nr. 2 SG Jonas Fog Ibsen 2.577 point
Nr. 3 Nikolai Virklund Nielsen 2.492,5 point