Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Air Force Training Centre
Forsvarets mærke
24. maj 2012

Indholdsområde

 
Forsvaret eller tilbage til det civile liv 
FPT informerer om jobs i Forsvaret for de værnepligtige
De værnepligtige i Flyvevåbnet kan ikke vælge og vrage mellem jobs i Forsvaret, men lige nu er der flere muligheder end der har været i hele 2010. Nogle er så heldige, at de har fået afklaret deres karrieremuligheder enten med job eller videreuddannelse.
08-11-2010 - kl. 14:29

Tekst og Foto Marianne Bech Nørgaard
Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole er i gang med at afslutte uddannelsen for de værnepligtige for sidste gang i 2010. Der har ikke været så mange stillinger i Flyvevåbnet til de nyuddannede i år, men de fire delinger i denne omgang har fået lidt at vælge imellem.

Forsvarets Personeltjeneste har været i Karup for at informere interesserede værnepligtige om deres jobmuligheder i Flyvevåbnet. Omkring halvdelen af de unge var mødt op for at høre deres karrieremuligheder.

Lige nu er der omkring tyve ledige stillinger, som de nyudklækkede værnepligtige kan søge. Stillingerne er blandt andet for faglærte med svendebrev som for eksempel elektriker eller mekaniker. De ufaglærte jobs er såsom befalingsmænd som Fighter Controller eller F16 Våbenassistenter. Til en del af stillingerne kræves dog tilfredsstillende gennemførelse af Forsvarets optagelsesprøve, der bliver afholdt over to dage.

Derudover er der også omkring fire pladser på Sergentuddannelsen til uddannelsstart den 10. januar 2011. Det indebærer dog, at de skal til optagelsesprøve i Jonstruplejren og derefter binder sig for to til tre års tjeneste efter uddannelsen.

Når man får job i Forsvaret, er der mulighed for at få en K-35 kontrakt. Hvilket betyder, at kontrakten løber til man fylder 35 år. Der er prøvetid akkurat som i det civile, den er dog seks måneder i Forsvaret.

Derudover er der ved ansættelse i mere end 33 måneder optjening til uddannelse. Det vil sige, efter 33 måneders ansættelse optjener man en måned til civiluddannelse pr. ansættelsesår. I det hele taget arbejder Forsvaret hen imod, at deres uddannelser kan ligestilledes med civile uddannelser.

Landstalsmanden for de værnepligtige på FFOS Anders Velling Jørgensen (4. deling) blev valgt til Værnepligtsrådet (VR) og tiltræder rådet, så snart han har afsluttet basisuddannelsen på FFOS. Mens et par stykker allerede har forladt delingerne for enten at begynde på Flyvevåbnets officersuddannelse eller Hærens Sergentskole.